Næstved Legeland 
Transportbuen 6
4700 Næstved
Tlf. 75 95 95 95

næstved-legeland2-300x200Åbningstider
Torsdag 10-18
Fredag 10-18
Lørdag 10-18
Søndag 10-18

Åbent alle dage i skoleferier samt helligdage.

Slaraffenland for børn
Næstved Legeland tilbyder en lang række forlystelser for børn, der godt kan lide at være aktive. Her er hoppeborge, klatrestativer, rutchebaner, boldspil og sumobrydning. Forlystelserne bliver ofte skiftet, så der altid er noget nyt at prøve.

Til de 0-5 årige er der et særligt klatrestativ foruden megalego, boldbad, hoppedyr, snurretoppe, minikarrusel og et lille tog. De små har deres helt eget afgrænsede område.

Større børn kan hygge sig med bordfodbold, bordfodbold, spillemaskiner og boksebold, så tag en pause fra iPad’en og kom ud og leg.


næstved-legeland3-300x200Hold fødselsdag i legeland

Næstved Legeland tilbyder forskellige fødselsdagspakker inkl. mad, drikke og borddækning. I er også meget velkomne til at medbringe egen madkurv. Drikkevarer kan købes til rimelige priser.

Fødselsdagsmenuen kan bl.a. stå på hamburger, cheeseburger eller nuggets fra McDonald’s. Dertil får alle pommes frites, æble- eller appelsinjuice.

Bestil i god tid, hvis du vil være sikker på, der er plads.

Klassefest og firmafest
Det er ikke kun fødselsdage, der fejres i Næstved Legeland. Her holdes også klassefester, familieudflugter, blå mandag, firmaarrangementer samt hyggedage for skole/sfo, dagpleje og mødregrupper. Er I minimum 40 deltagere, kan I få legelandet helt for jer selv.

Næstved Legeland er relateret til Næstved Eventcenter, der arrangerer teambuilding for virksomheder og foreninger. Står du og skal arrangere julefrokost eller polterabend, bør du ringe og høre om mulighederne.


næstved-legeland-300x200Frokost, kaffe og kage

Caféen tilbyder lette frokostretter, sandwich, pizza, parisertoast og pølsehorn. I kan slukke tørsten med vand, slush ice, saftevand og sodavand.

Mens børnene leger, kan de voksne nyde friskbrygget kaffe og muffins. Bedsteforældre får gratis kaffe og kage torsdage og fredage uden for skoleferien og helligdage.

Næstved Legelands Facebookside kan I følge med i sæsontilbud. Der er altid god tilbud i forbindelse med vinterferie, påskeferie, sommerferie, efterårsferie og juleferie.

Find vej
Legelandet ligger tæt på Næstved nord station, og der går en bybus næsten til døren. Der er rigeligt med gratis parkeringspladser og tydelig skiltning. Er du i tvivl om retningen, så følg strømmen af glade mennesker.