hotel vinhusetHotel Vinhuset 
Sct. Peders Kirkeplads 4
4700 Næstved
Tlf. 55 72 08 07
vinhuset@hotelvinhuset.dk

Følg Hotel Vinhuset på Facebook 

Byens hotel siden 1778
Den landsdækkende kæde Danske Hoteller omfatter rundt regnet 20 unikke kvalitetshoteller, som tilbyder overnatning til både private og erhvervsdrivende. Hotel Vinhuset i Næstved er et af dem.

Hotellet i Næstved skriver sin historie tilbage til 1778 og er renoveret med respekt for de gamle traditioner. Flere af de individuelt indrettede værelser rummer eksempelvis himmelseng. I den charmerende kælder fyldt med levende lys finder du hotellets restaurant.

Glade medarbejdere skaber gode miljøer og en god service i dagligdagen – dét er Hotel Vinhusets filosofi. Derfor satser hotellet på veluddannede medarbejdere og bidrager selv til at højne branchens standard ved at uddanne et stort antal elever.

Det er stedet, hvor du kan opleve et romantisk weekendophold, en miniferie med hele familien, et golfophold eller uforglemmelige firma- eller familiefester.

hotel vinhuset receptionOplev Næstved
Du finder ikke en bedre beliggenhed, hvis du vil på byvandring i Næstved. Hotel Vinhuset ligger lige ved byens torv og gågader med attraktive specialforretninger og kun 4,5 km fra Næstved Storcenter. Medarbejderne er ambassadører for lokalområdet, så du får altid god vejledning om seværdigheder og oplevelser i nærheden.

Ikke langt derfra ligger fiskerbyen Karrebæksminde, der har Sydsjællands bedste badestrand. Gavnø Slot med blomsterparken og malerisamlingen er en anden stor seværdighed. BonBon-Land, “Danmarks Sjoveste Forlystelsespark”, lokker hvert år mange børnefamilier til byen.

Charmerende værelser til gården og gaden
Hotel Vinhuset afholder mange fester, og der kan derfor forekomme larm i weekenderne.

Til erhvervsdrivende, eksempelvis håndværkere, anbefaler hotellet derfor enkeltværelser på 1. sal væk fra veje og med vindue til hotellets gård.

Hotellets dobbeltværelser ligger i stueplan, 1. sal og 2. sal, hvor du kan ønske værelser med udsigt til byens kirke, terrassen eller ud over byens tage.

Ønsker du et romantisk ophold, anbefales Hotel Vinhusets skønne suite med himmelseng og karbad. Suiten er indrettet med stribet tapet, chaiselong og egetræsskrivebord og har udsigt til hotellets charmerende gård.

Alle værelser indeholder eget bad og toilet, fjernsyn, skrivebord og tv med danske, engelske, tyske, svenske og norske kanaler.

Der er gratis parkering foran og ved siden af hotellet og fri internet på hele hotellet.

Læs mere om værelser og priser. 

hotel vinhuset bryllupMad og musik
Grundet sit samarbejde med Sct. Jørgens Jazzklub er Hotel Vinhuset blevet stedet, hvor folk kommer langvejs fra for at spille og høre glad jazzmusik. Overnatter du på hotellet, får du adgang til arrangementerne til jazzklubbens medlemspriser.

Musikken starter som regel kl. 20 og indledes af en lækker menu kl. 18.30. Bestil plads i receptionen.

Udover jazz kan du opleve arrangementer i anledning af højtiderne; påskefrokost og julefrokost.

Skal du selv arrangere en firmafest eller en privat fest, er du meget velkommen til at kontakte Hotel Vinhuset for et uforpligtende tilbud.

Læs mere om arrangementer. 


sølvpartner