Begivenheder

Andre nyheder

Bobo Moreno and the Soul Shakers og Zididada besøger Vershuset

Bobo Moreno and the Soul Shakers og Zididada besøger Vershuset

Spillestedet Vershusets scene kommer til at emme af musikalsk overskud og erfaring i weekenden i uge 39, når der er besøg af Bobo Moreno and the Soul Shakers og Zididada.
Bobo Moreno har siden slutningen af 80’erne optrådt med alle tænkelige typer af orkestre og sunget utallige sange. Nu er der så mulighed for at opleve Bobo Moreno med et ret så fantastisk hold af topprofessionelle og drevne musikere.

20. september 2024
Slagteriarbejdere skal videre i job

Slagteriarbejdere skal videre i job

Ringsted, Slagelse, Sorø, Faxe, Næstved og Holbæk, er de kommuner, hvor flest af de opsagte medarbejdere fra Danish Crown bor. Det er dermed også i de kommuner, flest melder sig ledige, hvilket svarer til cirka 80 procent af de opsagte medarbejdere fra Danish Crown i Ringsted.
– Vi er glade for det samarbejde, vi har på tværs af kommuner i den her situation. Ringsted Kommune har gjort et stort arbejde med indsatser, der skal få de ledige slagteriarbejdere videre i job hurtigst muligt. Det arbejde er ikke slut endnu, og her i Næstved er vi også klar til at hjælpe slagteriarbejderne med at finde et godt match med de lokale virksomheder, der mangler medarbejdere, siger Torben Bahn Petersen, arbejdsmarkedschef i Næstved Kommune.

20. september 2024
Foto: Café Oliver

Stort tillykke til Café Oliver

Café Oliver er kåret til årets succesvirksomhed 2024 af Spar Nord og BDO Danmark, meddeler indehaver Süleyman Yücel:
“Kun 1000 virksomheder på landsplan modtager denne pris ud af 300.000 virksomheder. Vi er stolte over at være den første cafe i vores område, som modtager denne pris.”

19. september 2024
Samtlige partier i Næstved Byråd står bag budget 2025. Pressefoto

Budgetforlig: Løft til velfærden i Næstved Kommune

Velfærden løftes med 80 mio. kr. i Næstved Kommunes budget for 2025. Børn, unge, ældre og sårbare borgere prioriteres. Også byudvikling og erhverv får et løft. Det er syvende år i træk, at hele byrådet står samlet om budgettet.

19. september 2024
Foto: Musical Danmark

Pianoman’en – fra New York til Næstved

Hvem har ikke prøvet at skråle med på ”Uptown girl, She’s been living in her uptown world…” på ét eller andet tidspunkt? Nu kommer historien om dette og mange andre af Billy Joels helt store hits.
Næstved Teater præsenterer teaterkoncerten “Pianoman’en  fra New York” med Musical Danmark fredag 27. september.

19. september 2024
Politirapporten fra 2024-09-09

Politirapporten fra 2024-09-09

En politipatrulje var natten til lørdag i centrum af Næstved, og i Ramsherred var der noget uro, hvor nogle nattegæster var raget uklar. En 18-årig mand fra Næstved var vældig ophidset og kaldte blandt andet politibetjentene for bøssepansere. Han ville ikke rette sig efter politiets anvisninger, så for at få ro på stedet blev den 18-årige anholdt klokken 0.47 og taget med til politistationen. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og løsladt igen klokken 5.03 lørdag morgen. Den 18-årige står nu til en bøde på 1.500 kroner.

19. september 2024
Filmen er et romantisk drama i den store stil – fulgt til dørs af bjergtagende billeder fra den islandske natur. Credit: Jasper Wolf

”Brevet fra Helga” i Glumsø Bio

Torsdag den 10. oktober kl. 17.45-ca. 22.00 inviteres der til endnu en spændende kulturel aften, hvor vi starter med spisning i Café Rejseladen for derefter at høre om bogen ”Svar på Helgas brev” af Bergsveinn Birginsson, før vi ser filmen ”Brevet fra Helga” i Glumsø Bio.
Filmen ”Brevet fra Helga” (2022) udspiller sig i 1940’ernes Island – i en fjerntliggende fjord, hvor den gifte landmand Bjarni indleder en lidenskabelig, forbudt affære med den håbefulde digter, den ligeledes gifte Helga.

18. september 2024
Foto: ABW

Hesten & Magten – ny udstilling på Rønnebæksholm

Udstillingsåret 2024 på Rønnebæksholm er Hestens år, hvor hestens historie og betydning udfoldes på tværs af rum og tid. Gennem Haven, Laden, Hestestalden og Kunsthallen trækkes linjer fra hestens oprindelse, over dens mytologiske og kulturelle fortællinger, til denne afsluttende akt, Hesten og Magten, som går i dybden med hestens rolle som magtsymbol og magtinstrument.

17. september 2024
Foto: ABW

Klassisk lytteklub

Næstved Bibliotek inviterer indenfor til en ny sæson af den populære Klassiske Lytteklub, hvor vi sammen lytter til klassisk musik og bagefter taler om oplevelsen. Vi mødes tre fredage i efteråret, første gang fredag den 27. september kl. 13.00-14.30.
Du får mulighed for at høre noget musik, som du ikke selv har valgt eller fundet, og som giver indsigt i mange forskellige komponister – deres vej til musikken og ikke mindst deres værker, som deltagerne sammen kan være med til at fortolke.

16. september 2024
Spejlbillede-molekyler består af samme atomer, men er et spejlbillede af hinanden. Fotocollage: Aarhus Universitet

Spejlbilleder og molekyler

Tirsdag den 24. september kl. 19.00-21.00 fortæller kemiker Karl Anker Jørgensen om spejlbilleder og molekyler. Bio Næstved, Kattebjerg 5, Næstved, livestreamer foredraget, som er en del af Aarhus Universitets offentlige foredrag i naturvidenskab. Arrangementet afholdes i samarbejde med Næstved Bibliotek.
Det er gratis at deltage, men der skal bestilles billet!

15. september 2024
Plademessen i Næstved er en årlig tradition for musikinteresserede. Credit: Canva Pro

Næstved plademesse 2024

Sydsjællands største plademesse er tilbage på Næstved Bibliotek og afholdes nu for 10. gang. Den løber af stablen lørdag den 28. september kl. 10.00-14.00. Kom forbi og gør et kup!
Næstved Plademesse byder på masser af pladekasser med sjældenheder og gode tilbud – og god mulighed for en hyggesnak om musik.

14. september 2024
Storbritannien i perspektiv: En række debatforedrag med Søren Fahnøe

Storbritannien i perspektiv: En række debatforedrag med Søren Fahnøe

AFO Næstved & Susålandet præsenterer otte foredrag ved Søren Fahnøe. Han guider os gennem Storbritanniens historie, fra romertiden og frem til i dag. Disse foredrag er ikke kun fortællinger om et lands historie, politik og kultur, men også oplæg, der skal danne grundlag for debat og refleksion om, hvordan denne historie påvirker os i dag.

14. september 2024
De svenske søstre i trioen Baskery vender tilbage til Næstved

De svenske søstre i trioen Baskery vender tilbage til Næstved

Når Greta, Stella og Sunniva går på scenen, så hænger energien i luften og engagementet, spillelysten og nærværet er ikke til at komme uden om. Det kan man selv opleve, når de besøger Spillestedet Vershuset fredag den 20. september.
Baskery lader sig ikke begrænse til en specifik genre, men udtryk som “Banjo punk”, “New folk” og “Nordicana” kan hjælpe med til at beskrive deres lyd.

13. september 2024