Spillede bas for Prinsen – nu står hun på egne ben

Sidste nyt: Bassisten Ida Nielsen er vendt hjem til Danmark. Og selvom sorgen og chokket over læremesteren og vennen Princes tragiske bortgang ikke helt har fortaget sig, har hun færdiggjort sit tredje soloalbum “Turnitup”, samlet et fantastisk band og drager mod Næstved på sin turné.

Det seneste år har den dygtige bassist turneret både inde og ude af landet. Efter stop i bl.a. Tyskland, Holland, England og Zanzibar, er Ida og hendes super funky band klar til at turnere Danmark rundt – heriblandt Næstved den 10. november.

Ida Nielsens første single SHOWMEWHATUGOT fra albummet, blev håndplukket personligt af PRINCE som “Purple Pick Of The Week” på musikstreamingtjenesten TIDAL. Musikken beskrives bedst som et mix af oldschool funk blandet med hiphop, reggae og verdensmusik. Det er solide grooves, tossede indfald, iørefaldende melodier, spillet med både attitude og sjæl. Live lover Ida at levere et hårdtslående, høj-energi funkshow – pakket med gode vibes og stramme grooves. – og selvfølgelig masser af bas!
IMAGE

På to års turné med Prince
Ida Nielsen har siden 2010 holdt den funky bund for den legendariske kunstner PRINCE indtil dennes meget sørgelige og tragiske død i april 2016. Kort efter den første jamsession kom hun med i hans band “the New Power Generation” og ca. en måned efter startede en næsten 2 år lang verdensturné. I 2013 blev hun dertil også en del af power kvartetten “Prince & 3rdeyegirl” og som medlem af 3rdeyegirl og NPG har hun lige siden turneret i hele verden, indspillet albums og optrådt i en lang række live tv-shows.

Find din billet til en funky og basfyldt aften på Grønnegades Kaserne Kulturcenter via www.gkkultur.dk, eller fra billetkontoret hvortil du også kan ringe på tlf. 5588 3950.

BANDETS LINE UP:
IDA NIELSEN: BASS + VOCAL
MIKA VANDBORG: GUITAR + VOCAL
KUKU AGAMI: RAP
PATRICK DORCEAN: DRUMS
SOFIA HEJSLET: KEYS + VOCAL
DJ AFRICANCUTS AMAZULU NANGA: SCRATCH + VOCAL