Sproget er den nye legeplads i Dagplejen
”Sprogklog med ble på” – sådan lyder Næstved Kommunes aktuelle og meget ambitiøse samarbejde mellem Dagplejen, sprogvejledere og forældre. Formålet er at udvide børnenes ordforråd og sprogforståelse gennem lege, læsning, spil og forældresamarbejde. Og selvom det lyder sjovt, er det nu også meget seriøst: Undersøgelser viser nemlig, at ordforrådet for helt små børn har betydning for, hvordan de klarer sig senere i livet.
Lynlås, betragter, aften eller forsvarspind – siger man et af disse ord til børnene i Næstved Kommunes Dagpleje, er der en rigtig god chance for, at man får en helt særlig respons.
Det er nemlig nogle af de såkaldte ”gode ord”, som børnene har forholdt sig til gennem læsning og leg i det sidste stykke tid. Ordene virker måske tilfældige, men de er nøje udvalgt, fordi de kan dramatiseres, visualiseres og gøres konkrete. Ordene bliver undersøgt gennem spil, lege, gentagelse, historier og spørgsmål både hos dagplejerne og hjemme.
”Det er et virkelig ambitiøst projekt, Dagplejen og sprogvejlederne har udviklet. Og det illustrerer rigtig godt, hvordan vi ser dagtilbudsområdet i vores kommune; nemlig som et sted, hvor vi tager børnene alvorligt og klæder dem på til fremtiden,” udtaler formand for Børne- og Skoleudvalget Søren Dysted og fortsætter: ”Når vi arbejder målrettet på at give de små det bedste sprogfundament, giver vi dem på sigt nye perspektiver på livet, for sproget er det, vi bruger til at udfolde og se verden gennem.”
Når man følger børnene videre i uddannelsessystemet, bliver det særligt tydeligt, om børnene har fået lagt et stærkt fundament. Såkaldt sprogsvage børn har et ordforråd 5.000 ord, mens såkaldte sprogstærke børn kan have et ordforråd på 10.000 ord ved skolestart. Det har yderligere betydning i voksenalderen, hvor spredningen ligger imellem 50.000 – 70.000 danske ord. Derudover kommer en tilsvarende forskel i forhold til fremmedsprog. (Kilde: Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd)
Mere end ’bare’ en bog
”Sprogklog med ble på” tager udgangspunkt i litteraturen og nogle særligt udvalgte bøger, som rummer en god og enkel handling samt ord og begreber, man kan arbejde og lege videre med. En af dem hedder ”Ib siger godnat til en gris” og handler om hunden Ib, der skal sove i telt. Ib ser en skygge udenfor. Det er en lille gris, som er blevet væk fra sin mor. Grisen får lov at sove i Ibs telt, mens Ib holder vagt udenfor, så grisen kan sove trygt.
Bogen bliver læst minimum tre gange, hvor dagplejerne taler med børnene om bogens handling og de ”gode ord” fra bogen. Rekvisitter fx en pind, en tandbørste eller en lynlås inddrages i læsningen, og der leges, og man lægger et lagen over et bord, henter lommelygter og laver skygger og kryber ned i en sovepose.
Dagplejerne har også lavet sprogkasser og sprogposer med ting fra sange og andre bøger, som man kan lege med og tale om.
Arbejdet er inspireret af metoden ”dialogisk læsning”, men udbygget af både Dagplejen og sprogvejlederne. Alle dagplejere har fået et minikursus i den udvidede form for dialogisk læsning. Og fx lært hvorfor of hvordan man imødekomme børnenes behov for mange gentagelser i konkrete sammenhænge.
”Litteratur kan noget, som er større end hverdagens samtaler. Når man læser bøger, bruger man nogle andre ord, end man bruger i hverdagssamtaler med børn. Det kan være lidt sværere ord eller en ny måde at se verden på. Bøgerne bringer verden ind i stuen. Man får ord og begreber i spil som ikke nødvendigvis kommer i hverdagen. Det er vigtigt, fordi det giver et nuanceret ordforråd og en større forståelse af verden. Selv for så små børn er det vigtigt, fordi al forskning viser, at børn med et stort ordforråd simpelthen klarer sig bedre gennem uddannelsessystemet. Der er en direkte sammenhæng mellem treåriges ordforråd og resultater ved folkeskolens afgangsprøve – jo flere ord man kan – jo lettere er det at lære nye”, fortæller de to sprogvejledere Aase Morell og Britt Ilsfort, der også har udviklet et billedlotteri, der passer til bøgerne.
Stærkt samarbejde med forældre
Sprogprojektet er ikke blot noget, der foregår hos Dagplejen, forældrene er også inddraget, og sprogvejlederne har udarbejdet såkaldte huskesedler, som forældrene kan bruge. På sedlerne står der fx idéer til lege og spørgsmål, som hænger sammen med de bøger, der er læst op. Det kan være opfordring til at bygge telt med et lagen i stuen, til at lave skygger eller stille spørgsmål a la ”Tror du, at Ib kan holde dig vågen hele natten” eller ”har du også engang prøvet at blive væk?”
”Forældre er sproglige rollemodeller, og børn lærer blandt andet sprog ved at efterligne den måde forældrene bruger sproget på,” fortæller leder af Dagplejen Ole Dittmann og fortsætter: ”Det er positivt, at så mange forældre er gået helhjertet ind i arbejdet, så der kommer den bedste sammenhæng i barnets dag og i sproget.”
En af dem, der er glad for ”Sprogklog med ble på” er Henriette Lindkvist Petersen, mor til Isabella på 2,5 år, som går i dagpleje hos Vinnie Jelle. ”Vi har brugt huskesedlerne meget, de har givet en anden forståelse for indholdet i bogen samt tilgang til nye ord. Det har givet god mening at inddrage det, som sker i dagplejen, med det, vi laver herhjemme med Isabella. Hun har været meget optaget af bogen om ” Ib der siger godnat til en gris” og har snakket meget om forsvarspind, samt været meget optaget af at grisen blev væk fra sin mor.”
Oplevelsen af at forældrene har taget godt imod ”Sprogklog med ble på” genkendes os hos dagplejerne. “Forældrene har taget godt imod, og viser stor interesse. Jeg fornemmer at sedlerne bliver brugt derhjemme og at alle er positive omkring denne nye måde at læse på. Børnene er også meget fokuserede. De og sidder helt stille og lytter, de sidste gange vi læser bogen, fortæller de med, og viser med mimik, fagter og ord, at de har helt styr på historien. Bagefter bruger vi ordene i forskellige lege. Det er et virkelig godt projekt, som alle får meget ud af, ” fortæller Heidi Kubiak, der er dagplejer i Fladså.
