Restaurant Flammen
Jernbanegade 8A
4700 Næstved

Booking: Tlf. 44 22 33 57 eller online

Følg Flammen på Facebook 

Flammen i Næstved
Den 16. januar 2017 åbnede Restaurant Flammen i Næstved. Restauranten ligger på Kobberhjørnet lige i hjertet af Næstved.

Bestyrer Didde S. Nielsen og personalet byder velkommen i de nye lokaler, der er indrettet i en afslappende og rustik stil. Der er både små hyggelige kroge til mindre borde og plads til større selskaber i lokalerne, så uanset om man er et helt selskab eller bare skal ud til en lille parmiddag, er der rig mulighed for at sidde godt.

Didde og personalet sørger altid for en afslappende atmosfære, og kombinerer man det med de lækre retter fra menukortet, vil man altid gå mæt og glad derfra.

Menukortet
Konceptet på Restaurant Flammen er ”Spis alt hvad du kan fra grillbuffeten”. Det dækker over en lækker aftenbuffet med forretter, 15 slags grillet kød, alverdens udvalg i salatbaren og en masse varmt tilbehør.

Du kan læse mere om menuen på Flammens hjemmeside.

Det er også muligt at nyde Flammens lækre mad hjemme. Flammen TakeAway byder således på forskellige menuer, hvor der er lidt for enhver smag, og hvor du selv sammensætter meget af indholdet.

Hvad enten du er til Flammens go’e ben og fritter eller Flammens kalveculotte med tilhørende salat, flødekartofler og sovs, kan du få sulten stillet.

Bestil Takeaway her. 

Arnestedet
Restaurant Flammen er en dansk kæde med 15 restauranter fordelt rundt om i landet.

Arnestedet er Gram i Sønderjylland – nærmere bestemt Fole Høkerkro. Kroen ejes af familien Sunddal, der allerede tilbage i 1996 fik ideen til en god grillrestaurant. De omdannede Fole Høkerkro til en restaurant og var vel vidende om, at de ville drive en restaurant med en stor grillbuffet, hvor alle gæster kunne få tilgodeset deres ønsker og blive mætte.

Over tiden udviklede ideen sig til Restaurant Flammen med det lækre grillkoncept. Den første ”Flamme” tændte i Kolding i 2009, og der er nu restauranter både i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Værdierne er de samme som på den oprindelige kro: der serveres grillmad af gode råvarer, og man gør sit bedste for at gøre gæsterne tilfredse og mætte.

sølvpartner