Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet Nov 02, 2016 til Nov 09, 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-naestved.dk

HÆNDELSER

HOLME-OLSTRUP: Anholdt efter indbrud på genbrugsplads

En 30-årig mand fra Litauen har tilbragt natten i detentionen på politistationen i Næstved. Den 30-årige blev anholdt tirsdag klokken 0.28, efter at en vægter havde anmeldt, at der luskede uvedkommende personer omkring på genbrugspladsen på Gartnervej i Holme-Olstrup. Det lykkedes vægteren at løbe den 30-årige op, da han forsøgte at flygte fra stedet med en medgerningsmand og han blev tilbageholdt, indtil politiet kort efter ankom til stedet. Politiet fandt frem til forskelligt elværktøj og -udstyr lagt, der var lagt klar til afhentning på genbrugspladsen, og den 30-årige blev derfor sigtet for forsøg på tyveri. Da der fortsat er en medgerningsmand på fri fod, hører politiet gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

NÆSTVED: Uorden i nattelivet

Sidst på fredag nat – efter klokken 3 – blev det vanskeligt for gæsterne i nattelivet at huske spillereglerne, så politiet måtte flere gange tage alvorlige samtaler med forskellige personer. Først var en 43-årig mand fra Appenæs vred over, han ikke måtte komme ind på en restauration på Ramsherred, så han talte grimt og truede dørmændene. Han blev anholdt klokken 3.20. Knap 20 minutter senere var den gal i Nygade, hvor en 23-årig lokal ung mand stod midt på kørebanen og nægtede at flytte sig trods opfordringer fra en patrulje. Han blev eskorteret ind til siden, men her råbte han diverse ukvemsord efter politiet, og han endte med at blive anholdt klokken 3.40. Herefter gik der blot et lille kvarter, så opstod der slagsmål på Ramsherred, som endte med, at en 21-årig mand fra Haslev blev anholdt. Alle tre anholdte blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

NÆSTVED: En tur i detentionen

Natten til søndag klokken 4.40 blev en 20-årig mand fra Næstved anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, da han på Grønnegade i Næstved slog ud efter en anden person. Betjentene bad ham i første omgang om at forlade stedet, men de ville han ikke. Derfor blev han anholdt og taget med til Næstved politistation, hvor han fik lov at hvile ud i detentionen til næste morgen.

NÆSTVED: Uro ved Næstved Storcenter

Politiet fik i går klokken 14.08 en anmeldelse om, at der var slagsmål mellem flere personer og i det hele taget stor uro foran Næstved Storcenter i Næstved. Vidner havde bl.a. set flere biler køre fra stedet med personer med baseballbats. Da politiet kort efter kom til stedet, var de involverede personer imidlertid gået hvert til sit. Politiet patruljerede i området i timerne efter for at sikre sig, at slagsmålene ikke blussede op igen, men alt var roligt.

NÆSTVED: Stjal bil, men blev hurtigt fanget

I går klokken 14.20 kom en 49-årig mand forbi en ulåst bil med nøglerne i tændingen, der holdt parkeret på en benzintank i Ringstedgade i Næstved. Af uransagelige årsager synes den 49-årige, at han skulle sætte sig ind i bilen og køre væk. Ejeren opdagede med det samme, at hans bil kørte væk med en ukendt mand ved rattet, og derfor blev politiet tilkaldt. Der gik ikke mere end et par minutter før politipatruljen havde standset den 49-årige. Det viste sig, at han var prøveløsladt, påvirket af medicin og ikke havde noget kørekort. Han blev anholdt og sigtet for alle overtrædelserne.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Hindholmvej Hus Tirsdag klokken 7.15-14.15 Ikke umiddelbart stjålet noget
Glumsø Tyvelsevej, Tyvelse Hus Tirsdag klokken 11.31 Smykker
Herlufmagle Nederlandsvej Hus Tirsdag klokken 17-19.30 Ure, smykker og kontanter
Næstved Lille Solvej Hus Tirsdag klokken 16-19.40 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Kirsebærvej Hus Lørdag klokken 12.20 – 19.00 Umiddelbart ikke noget stjålet
Næstved Skovbrynet Lejlighed Onsdag klokken 13 – 22.30 Intet stjålet
Tappernøje Sneppevænget Hus Torsdag klokken 7.30- mandag klokken 22.30 Smykker

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Fredag klokken 19.00 – 3.00 Målrettet spirituskontrol: to blev sigtet for at køre i frakendelsestiden, to for spirituskørsel, en for at have ændret sin knallert, en for ikke at efterkomme politiets anvisninger og desuden blev to sigtet for at overlade førerskabet af bilen til en, der er frakendt førerretten.
Næstved Vordingborg Landevej Klokken 8.20-13.30 En blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og en blev sigt for kørsel uden førerret og manglende forsikring

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Ganges Bro Klokken 7.40-13.55 ATK 774 48 60 km/t 102 km/t Fem klip og en betinget frakendelse
Næstved Ringstedgade, Rislev Klokken 07.50 – 14.10 ATK 1.669 97 70 km/t 133 km/t 5 klip og 1 betinget frakendelse
Næstved Skælskørvej Klokken 7.30-14.16 ATK 498 35 80 km/t 144 km/t 4 klip og 1 betinget frakendelse
Næstved Dyssegårdsvej Klokken 12.10-13.10 Laser 40 1 50 km/t 1 klip
Herlufmagle Helgesvej Klokken 12.15-13.10 Laser 0 40 km/t