Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2026/03/25 til 2026/04/07.

FUGLEBJERG: Havde amfetamin og hash i bilen
Lokalpolitiet standsede tirsdag klokken 12.05 en bil på Petersmindevej ved Fuglebjerg. Der var to personer i bilen, og den ene – en 26-årig mand fra lokalområdet – havde 12,6 gram amfetamin og 2,3 gram hash. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 26-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: 12-årig havde kanonslag og kniv
Torsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der var blevet affyret noget fyrværkeri på Grønnegades kaserne i Næstved. Lokalpolitiet fandt frem til en 12-årig dreng fra Storkøbenhavn, og han havde både et kanonslag og en foldekniv på sig. Både kniven og kanonslaget blev beslaglagt, og de sociale myndigheder og hans forældre blev underrettet om sagen.

NÆSTVED: 42-årig anholdt efter indbrud
Fredag klokken 23.14 fik politiet en anmeldelse om, at der var indbrud i en genbrugsforretning på Fiskerhusvej i Næstved. En uvedkommende person luskede omkring på stedet, og kort efter standsede politiet en mand, der kom kørende på knallert på en sti i nærheden. Det var en 42-årig mand, der imidlertid ikke havde kørekort til knallert, så han blev sigtet for kørsel uden førerret. Der kom en stribe andre sigtelser til, for en narkometertest gav udslag for cannabis og amfetamin, så han blev også sigtet for narkokørsel. Den 42-årige havde en golfkølle med, og da han blev visiteret, dukkede der en lille klump hash op og en foldekniv. Den knallert, han kørte på, var meldt stjålet, og den var hverken forsikret eller indregistreret, så han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Han blev anholdt klokken 23.24 og sigtet for indbrud. Efter en afhøring på politistationen blev den 42-årige løsladt igen klokken 1.47.

NÆSTVED: 47-årig anholdt efter vold
En 47-årig mand fra Næstved blev lørdag aften anholdt og sigtet for vold. Det skete, efter en 66-årig mand var blevet overfaldet og havde fået et knynæveslag i ansigtet efter en uoverensstemmelse på et værtshus i Næstved kort forinden. Den 66-årige blev kørt til behandling for sine knubs, og den 47-årige blev anholdt klokken 23.17. Han havde en joint på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 47-årige fik et forbud mod at komme på værtshuset fremover og blev løsladt igen klokken 1.32 efter afhøring.

SANDVED: Beslaglagde bilen efter høj promille
En 47-årig mand fra Skælskør blev tirsdag klokken 0.20 standset af politiet på Skafterupvej ved Skafterup. En alkometertest viste, at han havde en promille, der var noget højere end tilladt, og en kontroltest gav udslag på en promille, der var over to. Det kvalificerer til betegnelsen vanvidskørsel, så den 47-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og den bil, han kørte i, blev beslaglagt på stedet.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Trekanten Fredag kl. 01.09 Smykker  
Næstved Kählersbakken Søndag kl. 18.00 Umiddelbart intet  
Næstved Olufsvej, Hyllinge Fredag klokken 14.49 Ikke umiddelbart stjålet noget  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Herlufmagle Håndværkervej Lørdag midnat – klokken 1.30 Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Suså Landevej Torsdag kl. 15.54 – 21.15 622 37 60 91 4 klip
Glumsø Suså Landevej Mandag kl. 11.14 – 16.15 791 25 60 84 2 klip
Næstved Spjellerup Bygade Onsdag kl. 13.58 – 14.58 8 0 50
Næstved HC Andersensvej Onsdag kl. 15.41 – 20.11 493 4 50 67
Næstved Havnegade Mandag kl. 16.49 – 18.49 488 12 50 73 2 klip
Næstved Havnegade Mandag kl. 19.31 – 23.01 524 8 50 71 1 klip
Tappernøje Strandvejen Søndag kl. 13.45 – 19.45 330 19 50 72 2 klip
Næstved Vordingborgvej Tirsdag klokken 10.49-17.09 2732 22 60 km/t 78 km/t
Næstved Ringstedgade Lørdag klokken 7.30-14.00 1660 33 50 km/t 74 km/t Tre klip
Næstved Rådmandshaven Søndag klokken 8.22-13.52 1680 31 50 km/t 78 km/t Tre klip
Fensmark Stenskovvej Torsdag klokken 13.52-14.52 70 2 50 km/t 67 km/t
Tappernøje Hovedvejen Torsdag klokken 10.23-16.50 1131 11 50 km/t 68 km/t
Næstved Kanalvej Onsdag klokken 8.00-12.00 108 3 50 km/t 99 km/t En betinget frakendelse