Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2021/09/20 til 2021/09/28.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

FENSMARK: Knallert beslaglagt
En lille knallert blev mandag beslaglagt i Fensmark og kørt til Vordingborg Politistation for nærmere inspektion. Her viste det sig, at den kunne køre alt for hurtigt. Da ejeren, en 16-årig ung mand fra Fensmark, tidligere havde begået lignende overtrædelser, blev hans knallert beslaglagt med henblik på konfiskation.

NÆSTVED: Talte sig til flere sigtelser
En 19-årig mand fra Næstved optrådte meget opfarende på en restaurant, søndag morgen klokken 04.06 og da politiet ankom ville han ikke opgive sit navn. Og det skal man, når politiet spørger. Manden blev derfor sigtet efter retsplejeloven, og dét førte til, at han nu rettede en markant
verbal vrede mod politibetjentene. Derfor blev den 19-årige også sigtet for fornærmelig tale mod polititjenestemand.

SANDVED/FUGLEBJERG: Politimand tævede lokal ungersvend – i badminton
Den mobile politistation tog på tur rundt i politikredsen i går eftermiddag. Første stop: Grønbrohallen i Sandved, hvor den lokale ungdom var i gang med badmintontræningen og udfordrede yngste tilstedeværende politiassistent. De unge modtog derefter en lektion i spillets finere finesser til de øvrige borgere i hallens højlydte anerkendelse. Derefter trillede mobilstationen videre mod Fuglebjerg, hvor en ny BMX-bane er blevet indviet. Alt i alt en god dag med mange fine snakke med de lokale borgere.

NÆSTVED: 20-årig sigtet for at have en joint
En 20-årig kvinde fra Næstved står til en bøde på 3.000 kroner, efter at politiet overraskede hende med en joint. Det skete på Ejlersvej i Næstved, hvor to politibetjente opdagede, der lugtede af hash ved et borde/bænkesæt, hvor den 20-årige sad sammen med en 29-årig mand. Kvinden havde en joint på sig, og hun blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

HERLUFMAGLE: 15-årig på hurtig knallert
Politiet standsede mandag klokken 16.36 en 15-årig fyr fra Herlufmagle, der kom kørende på sin knallert på Helgesvej. Det så ud til at gå lidt hurtigt, og da knallerten blev tjekket på et rullefelt, viste det sig da også, at den kunne køre noget hurtigere end tilladt. Derfor blev den 15-årige sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

NÆSTVED: 54-årig varetægtsfængslet – sigtet for salg af narko
Fredag klokken 17.07 så et vidne noget, der kunne ligne en handel med narko på en adresse i Næstved. Vidnet kontaktede politiet, som kort efter var på pletten. En 54-årig mand åbnede døren til lejligheden, som blev ransaget. Her fandt politiet noget amfetamin og en del ting, der kunne indikere, at der blev solgt narko fra stedet. Den 54-årige blev anholdt og sigtet for salg af narko, og han blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 6. oktober.

NÆSTVED: Bøde for to baner kokain
To politibetjente, der natten til lørdag patruljerede i Ramsherred i Næstved, bemærkede omkring klokken 0.20 to mænd, der gik ind i en baggård, og her gjorde den ene to baner kokain klar på sin mobiltelefon. Han blev dog afbrudt af politiet i sit forehavende, og det ulovlige stof blev konfiskeret. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og står nu til en bøde på 3.000 kroner for at have haft – viste det sig – 0,3 gram kokain. Der er tale om en 21-årig mand fra Næstved.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Rønnevej Hus Mandag klokken 5.45-14.00 Smykker og to lamper
Herlufmagle Gartnervænget Hus På et tidspunkt op til tirsdag klokken 16.20 Smykker

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Vallensved Bygade 23.50-02.00 Ingen sager
Næstved   12.30-14.30 1 kørte over for rødt lys
Fensmark Holmegaardsvej Mandag klokken 14.36-15.43 Otte knallertkørere blev standset og kontrolleret. En enkelt blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert og en for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden
Karrebæksminde Karrebækvej Mandag klokken 14.30-16.00 En trafikant blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen. Der blev ikke registeret nogen hastighedsovertrædelser
Næstved Havnegade Mandag klokken 16.00-17.00 To blev målt til at køre for hurtigt. Hastighedsbegrænsningen er 50 km/t, og den hurtigste blev målt til at køre 75 km/t
Holme-Olstrup Landevejen Lørdag klokken 12.50-13.02 Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Karrebæksminde Karrebækvej Mandag klokken 12.27-14.15 429 24 60 km/t 85 km/t Et klip
Næstved Herlufsholm Alle Mandag klokken 14.05-14.35 73
Næstved Slagelsevej Mandag klokken 14.59-16.45 526 74 50 km/t 75 km/t Seks klip
Næstved Østre Ringvej Mandag klokken 11.00-12.30 632 12 60 km/t 80 km/t
Næstved Flintemosevej Fredag 13.44-14.32 7 0      
Næstved Østre Ringvej Fredag 17.18-18.35 509 6 60 76 0
Næstved Vordingborgvej Fredag 19.03-20.15 227 16 60 92 3 klip
Næstved Præstø Landevej 10.05-12.00 399 24 50 68  
Tappernøje Rønnedevej 5.54-9.00 201 12 80 114 2
Næstved Appenæs Bygade 19.05-20.00 12 1 50 68  
Næstved Gavnøvej 15.51-17.40 248 10 50 68  
Næstved HC Andersensvej 13.46-15.10 105 3 50 68  
Næstved Ringstedgade Tirsdag klokken 11.55-13.45 795 8 50 km/t 63 km/t
Næstved Østre Ringvej Tirsdag klokken 8.02-9.02 375 5 60 km/t 76 km/t
Sandved Hindholmvej Tirsdag klokken 10.42-11.12 9
Mogenstrup Præstø Landevej Mandag klokken 14.50-16.10 640 6 60 km/t 75 km/t
Næstved Præstø Landevej Mandag klokken 12.36-14.25 895
Næstved Vordingborgvej Mandag klokken 7.57-9.27 570 10 60 km/t 73 km/t
Mogenstrup Præstø Landevej Søndag klokken 17.23-19.10 610 18 60 km/t 74 km/t
Næstved Præstø Landevej Søndag klokken 15.13-16.55 760 7 80 km/t 94 km/t
Næstved Slagelsevej Fredag klokken 10.20-13.50 845 156 50 km/t 87 km/t 20 klip og to betingede frakendelser
Næstved Østre Ringvej ved Stenlængevej Fredag klokken 8.30-9.30 315 20 60 km/t 95 km/t To klip