Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2021/08/30 til 2021/09/07.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

FENSMARK: Knallertkører anholdt
En kvinde kontaktede søndag aften politiet og fortalte, at hun blev chikaneret af nogle unge på knallerter i Fensmark. Kort efter traf en politipatrulje syv unge. En af dem ville ikke fortælle, hvem han var, og derfor blev han anholdt og sigtet efter retsplejeloven. Det viste sig at være en 18-årig mand fra Næstved. Da han blev visiteret, fandt betjentene noget hash på ham, og derfor fik han yderligere en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer.

HOLME-OLSTRUP: Lagerrum brændt efter brug af ukrudtsbrænder
Politi og brandvæsen blev søndag eftermiddag kaldt en til ejendom lidt uden for Holme-Olstrup, hvor en mand havde været i gang med en ukrudtsbrænder. Det gik ud over et lagerrum, hvor ilden havde fået fat i trækonstruktionen. Ilden blev hurtigt slukket, men en 75-årig mand fra lokalområdet blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

NÆSTVED: 29-årig varetægtsfængslet
Politiet har de seneste uger efterforsket en sag om salg af narko i Næstved. Fredag eftermiddag blev en 29-årig mand fra byen anholdt og sigtet for salg af narko, efter at politiet havde ransaget hans lejlighed, hvor der blev fundet kokain og ting, der indikerede, at han solgte det videre. Den 29-årige blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved, hvor han blev varetægtsfængslet.

NÆSTVED: Stak af med hash og stikvåben
Politiet fik torsdag klokken 20.47 en anmeldelse om, at der luskede en mistænkelig mand omkring på Dyssegårdsvej. Da en politipatrulje kort efter ankom til stedet, stak en mand i løb og forsøgte at undgå politibetjentene. Det lykkedes dog ikke: Han blev løbet op, men nåede at kaste en genstand fra sig. Det viste sig at være et strygestål, han havde haft i bukselinningen, og da betjentene visiterede ham, fandt de også et gram hash. Det var en 46-årgi mand fra Nykøbing, som blev anholdt kokken 20.58 og sigtet for overtrædelse af våbenloven og af lov om euforiserende stoffer. Han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 22.37.

NÆSTVED: To anholdt efter vold og trusler
To mænd på henholdsvis 19 og 30, begge fra Næstved, blev onsdag eftermiddag anholdt. De er sigtet for at have begået vold mod tre andre mænd i en lejlighed i Næstved i slutningen af juli. Her blev de tre tilbageholdt, slået og truet. I forvejen er en 20-årig mand varetægtsfængslet i sagen, og politiet forventer også at fremstille de to anholdte i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

GLUMSØ: Butikstyveri
To maskerede mænd indfandt sig lørdag klokken 19.58 i en dagligvarebutik på Sorøvej i Glumsø. Mændene havde tre sodavand med og bad om ekspedienten to flasker vodka. Inden ekspedienten kunne nå at scanne varerne tog mændene flaskerne med sig og forlod butikken. På vejen ud stjal de yderligere en karton cigaretter. Politiets patrulje fandt de to mænd på 19 og 20 år på kirkegården i Glumsø og sigtede dem for butikstyveriet.

HERLUFMAGLE: Motorcyklist dræbt
På Suså Landevej fredag eftermiddag klokken 15.39 blev en 36-årig mand dræbt, da hans motorcykel kolliderede frontalt med en bil. Den 36-åriges pårørende er underrettet.

NÆSTVED: Soundboks beslaglagt
På én ad de adresser i Næstved, hvor der en række gange har været klager om høj musik, beslaglagde politiet lørdag morgen klokken 04.30 en Soundboks med henblik på konfiskation.

NÆSTVED: Vold, da festen skulle fortsætte
En 37-årig mand er sigtet for vold efter han og en 24-årig kvinde havde sluttet en bytur hjemme i en 28-årig mands lejlighed på Grønnegade i Næstved. Her havde de tre aftalt at de skulle tage kokain, men efterfølgende blev den 24-årige kvinde utilpas, hvilket gjorte den 37-årige mand så vred, at han overfaldt den 28-årige mand med slag.

NÆSTVED: Stjal høretelefoner i Bilka
Politiet fik søndag klokken 14.23 en anmeldelse fra Bilka i Næstved Storcenter, hvor personalet havde tilbageholdt tre personer, hvor den ene var mistænkt for at have forsøgt at stjæle varer. Det var en 26-årig udenlandsk mand, der havde taget tre høretelefoner med i et prøverum, hvor han tog dem ud af emballagen, og da han blev overrasket af personalet, forsøgte han at skjule varerne i en gummistøvle i forretningen. Den 26-årige, som var sammen med to andre udenlandske personer, blev anholdt klokken 15.20 og sigtet for forsøg på butikstyveri. Han blev afhørt på politistationen i Næstved, hvor han fik en bøde på 2.000 kroner for tyveriforsøget, inden han blev løsladt igen klokken 19.33.

NÆSTVED: Nødblus over Karrebæk Fjord
Politiet fik søndag klokken 21.17 en anmeldelse om, at der var set et nødblus over Karrebæk Fjord ved kanalens udmunding i fjorden. Det lokale redningsberedskab satte en båd i vandet, og med støtte fra en helikopter fra Søværnet, blev området undersøgt, men der blev ikke fundet noget mistænkeligt, og eftersøgningen blev afblæst igen.

NÆSTVED: Anholdt efter kvælertag
Søndag klokken 22.45 fik politiet en anmeldelse om, at der var noget tumult på Skovburren i Næstved. Flere politipatruljer blev sendt til stedet, og det viste sig at en 65-årig mand var blevet overfaldet, og at gerningsmanden ved hjælp af en lægtehammer havde taget kvælertag på ham, slået ham med hammeren og truet med at slå ham ihjel. Gerningsmanden kørte herefter fra stedet i en bil, og på grund af vidneforklaringer fandt politiet lidt senere frem til en 30-årig mand, som blev anholdt klokken 0.26 og sigtet for kvalificeret vold. Han fremstilles formentlig i grundlovsforhør senere mandag.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Herlufmagle Lupinvænget Hus Fredag 10.40 Smykker, kontanter
Fensmark Jordbærsvinget Hus Fredag kl. 16 til søndag kl. 12.15 Ur, smykker, Nintendo, pc-del (CPU)
Fensmark Brombærsvinget Hus Fredag kl. 16 – søndag kl. 20.05 Kontanter og alkohol
Næstved Rugvænget Hus Lørdag kl. 3.11 Intet. Tyven blev opdaget og løb væk. Han beskrives som 30-40 år, 170-175 cm høj, kraftig, lyst hår, iført brun jakke og havde en stor rygsæk med.
Næstved Farimagsvej Hus Fredag kl. 21 – lørdag kl. 17.10 Tøj, nøgler, pas mv.
Tappernøje Snesere Torpvej Hus 22/8 – 29/8 Vides endnu ikke

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Slagelsevej Lørdag 08.35-09.35 90 3 60 69 1 klip
Næstved Slagelsevej Lørdag 8.35-9.35 414 72 50 100 6 klip
2 betingede frakendelser
Næstved Ringstedgade Søndag 8.33-12.03 852 27 70 102 3 klip
Næstved Hammervej Søndag 13.15-14.00 12 1 50 68 0
Næstved Præstø Landevej 14.11-16.11 1719 3 80 94 0
Næstved Vordingborgvej 16.54-19.30 895 42 60 80 0
Næstved Østre Ringvej 6.39-10.00 1490 11 60 79 0
Næstved Slagelsevej 8.13-13.13 874 132 50 81 17
Karrebæksminde Enø Kystvej Fredag kl. 11.18 – 13.15 197 15 40 km/t 62 km/t 1 klip
Næstved Vallensved Bygade Fredag kl. 8.09 – 10.10 583 8 50 km/t 71 km/t 1 klip
Næstved Havnegade Lørdag kl. 22.35 – 23.45 32 0
Tappernøje Karlshøj Fredag kl. 9.04 – 9.55 50 0 70 km/t
Tappernøje Karlshøj Fredag kl. 10.28 – 13.45 404 9 70 km/t 98 km/t 1 klip