Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2021/08/09 til 2021/08/17.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

FENSMARK: Spyttede på to betjente
En 60-årig beruset mand kunne ikke finde ud af at lade politiet gøre deres arbejde i fred lørdag formiddag på en adresse i Fensmark. Det kulminerede med, at den 60-årige spyttede på to politibetjente – og den slags takseres til vold mod tjenestemand. Det blev han sigtet for og anholdt. Da han skulle ind i patruljevognen, gjorde han så meget modstand, at han også blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet.

HERLUFMAGLE: Så indbrudstyv
Søndag klokken 15.59 så et vidne, at der luskede en uvedkommende person omkring i et hus på Skelbyvej i Skelby. Det viste sig, at en terrassedør var blevet brudt op, men det er uklart, om der er stjålet noget. Et vidne har fortalt politiet, at der gik en mand på ca. 20-25 år omkring i huset. Han var ca. 180 cm høj og tynd, og havde en grøn hoodie og orange kasket på. Han kørte fra stedet i en mindre, hvid personbil, muligvis en Mercedes, hvor registreringsnummeret starter med CL. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt på stedet. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

NÆSTVED: Fire sigtet for ordensbekendtgørelsen
Måske var der noget i luften i Næstveds natteliv natten til søndag. I hvert fald var der hele fire ungersvende, der inden for kort tid ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt. Klokken 1.32 traf en politipatrulje to mænd på hhv. 24 og 29 år, som stod og tissede op ad en facade i Ramsherred. De modtog begge en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Og tre kvarter senere klokken 2.19 syntes en 27-årig mand, at han skulle vifte med den midterste finger mod patruljen. Da politibetjentene konfronterede ham med hans signal, ville han ikke fortælle, hvem han var. Derfor blev han både sigtet efter retsplejeloven og efter ordensbekendtgørelsen. Endelig klokken 2.19 nægtede en 27-årig mand at forlade stedet, selv om han var blevet bedt om det adskillige gange af patruljen, fordi han generede andre. Derfor fik han også en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen – og så forstod han bedre budskabet.

NÆSTVED: Udsat for overfald og røveri
En 18-årig ung mand blev natten til lørdag overfaldet af en gruppe på en 5-6 personer i Rådmandshaven i Næstved. Overfaldsmændene havde slået og sparket den 18-årige og frarøvet ham pung og AirPods. Politiet blev tilkaldt, og flere patruljer var kort efter i området. Patruljerne fik fat i flere personer, der svarede til signalementerne. Deriblandt var en 15-årig dreng fra lokalområdet, som blev anholdt og sigtet for røveri.

NÆSTVED: Ekskæreste truede kvinde på livet
En 33-årig mand fra Næstved blev lørdag sigtet for hærværk mod sin 31-årige ekskærestes hjem og efterfølgende løsladt. Nu er han desuden sigtet for trusler på livet, fordi han søndag formiddag skrev i adskillige beskeder på Messenger til ekskæresten og truede hende med vold, og med at han ville slå kvindens mor ihjel.Manden blev anholdt søndag 13.48 og fremstilles formentlig mandag i grundlovsforhør ved Retten i Næstved med krav om varetægtsfængsling.

NÆSTVED: To kvinder i slagsmål – begge sigtet
Politiet fik søndag klokken 18.34 en anmeldelse om, at der var noget tumult ved en adresse på Parkvej i Næstved, og to kvinder havde været oppe at slås. Kort efter fik politiet kontakt til de to kvinder på henholdsvis 18 og 22 år, og de blev begge sigtet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen.

NÆSTVED: 29-årig havde ulovlige stoffer
Politiet var torsdag eftermiddag forbi Rådmandsengen og Kranøen. Her blev en 24-årig mand visiteret uden at der blev fundet ulovlige stoffer. En 29-årig mand havde til gengæld nogle små poser med i alt 0,8 gram hash og 0,4 gram skunk i rygsækken, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Sigtet for salg af stoffer
Efter et tip foretog politiet torsdag klokken 15.05 en ransagning af en lejlighed i Næstved. Politihunden Speedy snusede sig frem til i alt 90 gram hash fordelt på 79 små kugler. Der blev også fundet et større beløb i kontanter, og beboeren – en 29-årig mand – blev anholdt klokken 16.34 og sigtet for salg af stoffer. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 18.45. Mens politiet arbejdede på stedet, traf politibetjentene en 24-årig mand udenfor, og det viste sig, at han havde en enkelt klump hash på 1,2 gram på sig. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: To på én knallert og uden styrthjelm
Tirsdag morgen var politiet ved mange af skolerne i politikredsen i forbindelse med skolestart, og ved Ellebækskolen i Næstved så politibetjentene en knallertkører med en passager bagpå. Det var en 15-årig pige, der havde en 14-årig veninde bagpå, og den 14-årige havde ingen styrthjelm på. De blev begge sigtet for overtrædelse af færdselslovens regler.

TAPPERNØJE: I skole på hurtig knallert
Undervejs til en færdselskontrol i forbindelse med skolestarten så en politibetjent mandag morgen en knallertkører på Brøderupvej ved Tappernøje, og det så ud til at gå lige rigelig hurtigt. Knallerten stod på Fladsåskolen, da politiet nåede frem, og her fik betjenten kontakt til ejeren, en 15-årig dreng fra lokalområdet. Knallerten blev testet på et rullefelt, og her viste det sig, at den kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt, og derfor blev den 15-årige sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Herlufmagle Skelbyvej Hus Søndag 15.59 Ukendt
Næstved Halfdan Rasmussens Vej Hus 07/08 11.00 – 08/08 11.00 Smykker

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Næstved Kvægtorvet Fredag kl. 0.55 21-årig mand fra Lundby Spirituskørsel
Næstved Ved Åsen Torsdag kl. 21.15 21-årig mand fra Næstved Kørsel i påvirket tilstand.
Næstved Kyse Bygade Mandag klokken 12.15-13.45 Fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen  
Fensmark Holmegaardsvej Lørdag 00.24 30-årig mand fra Rønnede Spirituskørsel
Næstved Grønlandsvej Fredag 22.30 18-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
1 klip for håndholdt mobil
Næstved Præstø Landevej Fredag 12.30 21-årig mand fra Næstved Narkokørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Tappernøje Svingkærvej Fredag 7.00-8.30 56 8 50 67 0
Næstved Vordingborgvej Kl. 11.24 – 13.30 877 16 60 km/t 86 km/t 1 klip
Tappernøje Svingkær Kl. 8.08 – 9.24 20 5 50 km/t 70 km/t 1 klip
Næstved Hammervej 8.12-9.42 29 0 50   0
Næstved HC Andersens Vej 11.11-13.11 89 0 50   0
Toksværd Søledsvej Tirsdag klokken 8.18-13.18 192 55 40 km/t 75 km/t To klip og en betinget frakendelse
Glumsø Åsøvej Mandag klokken 8.55-10.25 19 1 60 km/t 76 km/t
Næstved Nygårdsvej ved Abrikosvej Mandag klokken 11.57-12.57 74 4 50 km/t 62 km/t
Karrebæksminde Enø Kystvej Søndag 15.18-18.18 134 13 40 59 2 klip
Næstved Vordingborgvej Fredag 12.21-13.31 602 10 60 78 0
Næstved Præstø Landevej Søndag 18.07-19.15 290 1 70 81 0