Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra den 25. marts til den 2. april 2019.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
NÆSTVED: Fik lænset kontoen af svindler
Politiet fik mandag en anmeldelse fra en kvinde fra Næstved om, at der var blevet trukket flere tusinde kroner fra hendes og hendes mands bankkonti. Det var sket, efter at ægteparret i torsdags var blevet ringet op af en mand, der fortalte, at han ringede fra et it-sikkerheds- og kommunikationsfirma. Han fortalte, at kvindens konti var blevet hacket, og at han skulle bruge hendes NemID og nogle tusinde kroner for at stoppe hackeren. Den “venlige” mand fik udleveret oplysninger og penge, men kort efter opdagede parret, at deres konti var lænset for flere tusinde kroner. Politiet efterforsker nu sagen som databedrageri og minder samtidig om:
Husk  aldrig at udlevere dine NemID-oplysninger til andre.  
Derfor skal du  aldrig tage et billede af dit nøglekort eller udlevere din adgangskode samt nøgler fra dit nøglekort. NemID, Nets, din bank eller offentlige myndigheder vil  aldrig bede dig om det, og det er er forsøg på phishing, hvis du bliver bedt om dette. Du kan læse mere om begrebet phishing på  NemIDs hjemmeside.

NÆSTVED: Eftersøgt anholdt og varetægtsfængslet efter flere tyverier
Københavns Politi standsede lørdag en mand i en spritkontrol, hvor han blev sigtet for en stribe færdselslovsovertrædelser, lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Den anholdte – en 37-årig mand fra Næstved – var eftersøgt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i forbindelse med flere tyverier, der var sket i Næstved, og hvor der forskellige steder var stjålet blandt andet en bil, telefoner, smykker og pc’er. Politiets efterforskning pegede i retning af den 37-årige, som dog ikke var til at få kontakt med, så han blev efterlyst. Den efterlysning gav pote natten til lørdag, og allerede senere lørdag blev den 37-årige fremstillet i grundlovsforhør, og her blev han varetægtsfængslet frem til den 24. april.

NÆSTVED: Fandt hash og strømpistol hos 19-årig
Efter et tip gennemførte politiet onsdag morgen en ransagning hos en 19-årig mand fra Næstved. I hans lejlighed blev der fundet 1,6 gram hash, og i hans bil lå der en strømpistol. Derfor blev den 19-årige anholdt klokken 7.20 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Han blev løsladt igen klokken 12.55 efter afhøring.

NÆSTVED: Havde hash med i bilen
På baggrund af flere anmeldelser om utryghedsskabende handel med ulovlige stoffer var en politipatrulje, onsdag på p-pladsen ved Ostenfeldtsvej i Næstved. Betjentene kiggede klokken 18.30 nærmere på en bil, der holdt på en handicapplads. Der sad en 28-årig mand i bilen, og han kunne ikke helt forklare, hvorfor han holdt på en handicapplads. Politiet undersøgte bilen, og her fandt betjentene fem klumper hash på i alt 10 gram, og den 28-årige, der er uden fast bopæl, blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Fandt hash og strømpistol hos 19-årig
Efter et tip gennemførte politiet onsdag morgen en ransagning hos en 19-årig mand fra Næstved. I hans lejlighed blev der fundet 1,6 gram hash, og i hans bil lå der en strømpistol. Derfor blev den 19-årige anholdt klokken 7.20 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Han blev løsladt igen klokken 12.55 efter afhøring.

NÆSTVED: Havde hash med i bilen
På baggrund af flere anmeldelser om utryghedsskabende handel med ulovlige stoffer var en politipatrulje, onsdag på p-pladsen ved Ostenfeldtsvej i Næstved. Betjentene kiggede klokken 18.30 nærmere på en bil, der holdt på en handicapplads. Der sad en 28-årig mand i bilen, og han kunne ikke helt forklare, hvorfor han holdt på en handicapplads. Politiet undersøgte bilen, og her fandt betjentene fem klumper hash på i alt 10 gram, og den 28-årige, der er uden fast bopæl, blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Anmeldelse fra sygehuset
Fredag klokken 11.55 fik politiet en anmeldelse fra sygehuset, hvor en 22-årig mand fra Næstved havde reageret voldsomt og blandt andet truet en sygeplejerske med ordene: Jeg smadrer dig kraftedeme, fordi han var utilfreds med sygeplejerskens undersøgelse af hans kæreste. Den 22-årige mand havde i den forbindelse trukket to aflåste skydedøre fra hinanden, så de gik i stykker. Han blev derfor sigtet for både hærværk og trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste.

NÆSTVED: Salg af stoffer
En 19-årig kvinde og en 24-årig mand, begge fra Næstved, blev fredag klokken 13.47 anholdt og sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Den 24-årige mand var i besiddelse af 7 poser med hver 0,9 gram MDMA, der var egnet til videresalg, og den 19-årige kvinde havde fem joints. De blev begge løsladt igen klokken henholdsvis 15.48 og 15.53.

NÆSTVED: Tre sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen
Natten til lørdag var en politipatrulje i centrum af Næstved, hvor betjentene holdt øje med nattelivet. En 18-årige mand fra Næstved blev klokken 1.05 afsløret i at tisse i en port i Grønnegade, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han står til en bøde på 1.000 kroner. Klokken 1.18 stillede en 19-årig mand fra Næstved sig i vejen for en politibil i Ramsherred, og han var særdeles uvillig til at flytte sig. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan nu vente en bøde på 1.000 kroner. Få minutter senere så politiet, at den 19-årige kravlede op i en lygtepæl, og han blev derfor endnu en gang sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Politiet skilte to mænd, der var ved at komme i slagsmål i Ramsherred, og en 27-årig mand fra Næstved blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 27-årige står til en bøde på 3.000 kroner.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Falkevænget Hus Tirsdag kl. 08:30 – 14:30 Stole, lamper og Sonos højtaler
Tappernøje Bækkeskov Allé Landejendom Tirsdag kl. 03:44 – 03:57 Endnu ikke opgjort
Tappernøje Bækkeskov Allé Landejendom Tirsdag kl. 04:07 Kikkert og sølvtøj
Tappernøje Bækkeskov Allé Landejendom Tirsdag kl. 04:05 Endnu ikke opgjort

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Herlufsholm Alle Torsdag klokken 8.30-8.45 Ingen sager
Næstved Øverup Erhvervsvej Torsdag klokken 8.50-10.15 En blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele og to for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen
Næstved Odensevej Tirsdag kl. 18:05 48-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Næstved Ny Præstøvej Mandag kl. 11:15 – 11:32 14 køretøjer standet – ingen sager
Næstved Ringstedgade Mandag kl. 11:50 – 12:05 14 køretøjer standet – ingen sager

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Karrebækvej Tirsdag kl. 05:40 – 08:45 ATK 585 8 60 km/ 86 km/t 1 klip
Næstved Vordingborg Tirsdag kl. 09:00 – 11:50 ATK 699 27 60 km/t 95 km/t 2 klip
Næstved Havnegade Fredag kl. 09:10 – 14:30 ATK 2549 113 50 km/t 90 km/t 12 klip og 2 betingede frakendelser
Næstved Karrebækvej Fredag kl. 13:30 – 20:10 ATK 1420 73 60 km/t 99 km/t 10 klip