Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 11. marts 2019 til 19. marts 2019.

Bemærk at det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
Politiet fik fredag klokken 18.00 en anmeldelse fra en butik i Haslev, hvor en medarbejder havde standset to butikstyve. Det viste sig at være en 33-årig mand og en 38-årig kvinde, begge fra udlandet. De blev anholdt klokken 19.30 og kørt til Næstved Politistation, hvor de blev afhørt og måtte betale en bøde på 500 kroner, før de blev løsladt klokken 21.40.

Foto: ABW

Klokken 16.05 blev den 26-årige standset på Ostenfeldtsvej, hvor han kom kørende på knallert. Denne gang havde han 26 poser med hash på sig i alt 64 gram. Desuden havde han 10 joints, og han blev anholdt klokken 16.07 og sigtet for salg af euforiserende stoffer. Den 26-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.25.

NÆSTVED: 19-årig overfaldet på banegården. En 19-årig mand fra Lolland blev mandag klokken 15.33 overfaldet, da han stod af toget på banegården i Næstved. Det var øjensynlig en gammel strid. der resulterede i, at tre mænd løb efter den 19-årige, som blev tacklet og slået og sparket på Banegårdspladsen. De tre overfaldsmænd forsvandt fra gerningsstedet ad gangbroen over skinnerne, og en politipatrulje fik øje på tre mænd, der passede på beskrivelsen af gerningsmændene. De gik på Ellebækvej, og her blev de tre anholdt klokken 15.58. Det var en 19-årig mand fra Nakskov, en 18-årig fra Sønderborg og en 15-årig fra Haderslev. Den 19-årige kaldte politifolkene for pansersvin og blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, mens den 18-årige havde en låsbar foldekniv og blev sigtet for overtrædelse af knivloven. Den 15-årige havde en kniv med et blad på ni cm og en bushammer, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af både våbenloven og knivloven. De blev alle tre sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen. De to blev løsladt igen først på aftenen, og de sociale myndigheder blev underrettet om den 15-åriges meritter. Den 19-årige var efterlyst til fremstilling til Forsvarets Dag, så han er fortsat anholdt og bliver overgivet til Forsvaret tirsdag.

NÆSTVED: Luskede rundt med hash på lommen. Politiet fik lørdag klokken 23.10 en anmeldelse om, at der luskede nogle mistænkelige personer omkring i en haveforening på Ellebækhøj i Næstved. En politipatrulje rykkede ud, og en 31-årig mand fra byen viste sig at have 4,2 gram hash på sig. Hashen blev konfiskeret, og den 31-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Havde hash og ulovlig kniv i bilen. Politiet fik lørdag klokken 17.15 en anmeldelse om, at der holdt en bil parkeret i Toldbodgade i Næstved, og at to mænd sad i bilen og ristede tobak. Det viste sig at den ene – en 25-årig mand fra Herning – havde en låsbar foldekniv med et blad på ni cm på sig sammen med i alt 35,2 gram hash. Den 25-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven og af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Sniffede kokain. Politiet var lørdag klokken 0.05 på værtshustilsyn i Næstved, og fra et toilet et af stederne lød der sniffelyde. Det var en 18-årig mand fra Faxe, og han viste sig at have 0,1 gram kokain. Den 18-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Tumult ved diskotek. En 46-årig mand fra Fensmark blev lørdag klokken 4.07 anholdt efter en bytur. Her var han blevet afvist af en dørmand på et diskotek, men nægtede at efterkomme dørmandens anvisninger. I stedet blev han truende og der opstod lidt tumult. Politiet blev tilkaldt og den 46-årige blev anholdt, sigtet for at forstyrre den offentlige orden. Han blev kørt til politistationen i Næstved, hvor han blev løsladt igen klokken 05.17.

NÆSTVED: Flere sigtet for at tisse på gaden. I løbet af natten til søndag blev flere personer taget i at tisse på gaden i Næstved. Klokken 0.50 var en 17-årig fyr fra Næstved ved at lette sig i Grønnegade i Næstved, og det samme var en 22-årig mand fra København omkring klokken 1.00. Klokken 0.32 tissede en 16-årig fyr fra Herlufmagle på gaden i Grønnegade, og klokken 0.20 sad en 24-årig kvinde fra Næstved og tissede i en port i Skomagerrækken. De blev alle fire sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og det koster i udgangspunktet en bøde på 1.500 kroner.

NÆSTVED: 23-årig sigtet for vold. En 22-årig mand fra Haslev blev søndag morgen klokken 4.21 overfaldet på p-pladsen på Kvægtorvet i Næstved. Han fik en knytnæve i ansigtet, så han faldt og slog hovedet i asfalten. Politiet anholdt en 23-årig mand fra Slagelse på stedet. Han blev sigtet for vold, og han var temmelig utilfreds med politiet, som han kaldte både korrupt, pansersvin og
luder. Den 23-årige blev derfor også sigtet for fornærmelig tiltale, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 11.50.

NÆSTVED: Råbte efter politiet. En politipatrulje holdt søndag morgen klokken 4.45 i Grønnegade i Næstved, og alene synet af betjentene fik en af nattegæsterne til at råbe en stribe ukvemsord efter dem. Det var en 30-årig mand fra Næstved, og for at få ro på stedet blev han anholdt og taget med til politistationen i Næsteved. Den 30-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev løsladt igen klokken 6.40.

NÆSTVED: Nappet med hash to gange. En 26-årig mand fra Næstved blev torsdag taget to gange af politiet – begge gange havde han ulovlige stoffer i form af hash på sig. Klokken 11.20 blev den 26-årige visiteret i forbindelse med et retsmøde i retten i Næstved, og her fandt betjentene to små poser med hash på i alt 3,9 gram. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og står nu til en bøde på 4.000 kroner for overtrædelsen.Klokken 16.05 blev den 26-årige standset på Ostenfeldtsvej, hvor han kom kørende på knallert. Denne gang havde han 26 poser med hash på sig i alt 64 gram. Desuden havde han 10 joints, og han blev anholdt klokken 16.07 og sigtet for salg af euforiserende stoffer. Den 26-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.25.

NÆSTVED: Kørte uden førerret og fik bilen beslaglagt. Onsdag klokken 7.40 standsede politiet en bil i en rutinekontrol. Det var på Circle K‘s p-plads i Sct. Jørgens Park i Næstved, og det viste sig, at føreren – en 42-årig mand fra Næstved – var frakendt kørekortet. Den 42-årige blev herefter sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da han to gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.

NÆSTVED: To standset i stjålet bil. Politiet standsede tirsdag klokken 2.00 en VW Golf på Vordingborgvej i Næstved. De nummerplader, der sad på bilen, viste sig at være meldt stjålet i februar i Ringsted, og de hørte til en helt anden bil. Føreren – en 31-årig mand fra Korsør blev sammen med passageren – en 27-årig kvinde fra Korsør – anholdt og sigtet for tyveri af både bil og nummerplader. Den 31-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor også sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da han ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret. I bilen blev der fundet knive, en machete og en gaspistol, og den 27-årige kvinde havde et gram hash på sig. De to anholdte blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven. De blev begge taget med til politistationen i Næstved, hvor de nu skal afhøres nærmere, og Golfen blev beslaglagt på stedet.

NÆSTVED: Bøde for at tisse på gaden. Politiet så lørdag klokken 3.17 en mand, som stod og tissede i en port i Sct. Mortens Gade i Næstved. Det var en 26-årig mand fra København, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han kan nu vente en bøde på 1.000 kroner.

NÆSTVED: Viftede med langfingeren efter politiet. Lørdag aften var politiet ved p-huset på Grønvej i Næstved, og da politibilen ankom, var der to andre biler, der forlod stedet. Føreren af den ene – en 19-årig mand fra Næstved – gav politiet en fuckfinger, da han kørte, og han blev derfor standset. Den 19-årige blev anholdt klokken 23.10 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev afhørt på politistationen i Næstved, inden han blev løsladt igen klokken 0.40.

NÆSTVED: Havde hash – fik restaurationsforbud. En 26-årig mand uden fast bopæl blev søndag morgen klokken 5.15 afsløret i at have en lille pose med 0,8 gram hash på et værtshus i Jernbanegade i Næstved. Den 26-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og han fik et forbud efter restaurationsloven mod at komme på værtshuset fremover.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Wesselsvej Hus Fredag kl. 17:00 – lørdag kl. 11:00 Endnu ikke opgjort
Fuglebjerg Bendslevvej Hus Fredag kl. 15:00 – mandag kl. 08:00 Endnu ikke opgjort
Næstved Thit Jensens Vej Hus Søndag kl. 22:45 – mandag kl. 20:40 Smykker
Næstved Chr. Winthers Vej Hus Fredag klokken 15.00 – søndag klokken 11.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Østre Ringvej Lejlighed Fredag klokken 12.17 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Herlufmagle Suså Landevej Søndag kl. 11:55 – 12:07 14 biler kontrolleret – ingen sager
Næstved I centrum Torsdag kl. 10:30 – 12:30 25 biler kontrolleret – 1 sigtet
Næstved Vordingborg Landevej Tirsdag kl. 08:10 – 08:42 Spirituskontrol – ingen sager
Næstved Ukendt rute Tirsdag kl. 17:30 – 20:00 10 køretøjer standset – 1 sigtet for kørsel i frakendelsestiden – 1 sigtet for at overlade køretøjet til en person uden førerret – 2 sigtet for forskellige overtrædelser af færdselsloven
Fuglebjerg Fredag klokken 7.25-8.15 To blev sigtet for at køre uden førerret en blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert, to for fejl og mangler, to blev sigtet for ikke at have den lovpligtige ansvarsforskring i
orden o
g en for manglende registrering

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Præstø Landevej Mandag kl. 07:25 – 13:30 ATK 2410 47 60 km/t 87 km/t 3 klip
Næstved Vordingborgvej Fredag kl. 06:45 – 13:15 ATK 1900 76 60 km/t 95 km/t 6 klip
Næstved Østre Ringvej Lørdag kl. 07:15 – 13:30 ATK 4320 73 60 km/t 88 km/t 4 klip
Næstved Karrebæk Søndag kl. 07:10 – 13:30 ATK 908 2 60 km/t 74 km/t
Tappernøje Karlshøj Søndag kl. 13:55 – 19:45 ATK 378 51 70 km/t 129 km/t 7 klip og 2 betingede frakendelser
Fensmark Holmegaardsvej Søndag klokken 11.05-14.15 ATK< /td> 343 74 50 km/t 79 km/t 19 klip
Næstved Karrebækvej ved Mosevej Søndag klokken 8.50-10.50 ATK 270 11 50 km/t 65 km/t
Næstved Østre Ringvej Fredag klokken 7.15-13.15 ATK 1886 2 60 km/t 80 km/t