Det vidtrækkende og interessante program for Soil.Sickness.Society på Rønnebæksholm fortsætter helt frem til den 31. oktober.

Den 23. september byder Poesi for Liggende Tilhørere på en række poesioplæsninger arrangeret af kunstner Jakob Jakobsen og forfatter Kristian Byskov i Hospital for selvmedicinering (Herskabsstalden 1. sal).

Det er andet arrangement i poesiformatet som afholdes torsdag den 23. september kl. 17.00-18.30, hvor Kristian Byskov selv står for oplæsningen.

Efter en kort introduktion lægger vi os på gulvet i Hospital for selvmedicinering og forfatteren læser tekster op, som er særligt udvalgt til et liggende publikum. Efter oplæsningen er der te og samtale mellem deltagerne og oplæseren.
Læs mere og tilmeld dig Poesi for Liggende Tilhørere her

Foto: ABW