Begivenheder

Andre nyheder

Foto: ABW

Du kan stemme derhjemme

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke har mulighed for at komme til valgstedet på valgdagen, kan du ansøge om at brevstemme i eget hjem. Hvis du ønsker at brevstemme hjemme, skal du søge om det hos Næstved Kommune.
Du kan søge om at stemme hjemme ved at udfylde et særligt ansøgningsskema, som du kan få ved at kontakte din kommune eller finde på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside. Du kan også søge om at stemme hjemme ved at kontakte din kommune telefonisk.

20. maj 2024
Foto: ABW

Erfarne mekanikere

Både nye og gamle biler er velkomne hos Suså Auto, der sætter en ære i at yde en optimal service, uanset reparationens omfang. Sikkerhed på vejen er en mærkesag for dem, og de gør deres bedste, for at din bil kører ud fra Smedebakken i topform, så driftssikkerheden er bevaret og/eller forbedret. Køresikkerheden er en vigtig prioritet, og på værkstedet vil de erfarne medarbejdere arbejde på højtryk for at yde din bil den service, som er nødvendig, for at du altid har en problemfri og vedligeholdt bil.

20. maj 2024
En fascinerende rejse gennem Kinas historie

En fascinerende rejse gennem Kinas historie

Mao Zedong, også kendt som Formand Mao, var en kontroversiel figur. Han omformede et Kina under vestlig kontrol til en verdensmagt, men hans regering stod også bag massemord.
I dag, næsten 50 år efter hans død, er hans arv og indflydelse stadig tydelig. Kom og lær om manden og perioden, der prægede det moderne Kina.

19. maj 2024
Aaderup VVS søger montør

Aaderup VVS søger montør

Vil du have en god løn uden at skulle køre langt efter den?
Vil du have gode kolleger og kunder der siger tak for en god oplevelse?
Aaderup VVS søger en vvsmontør med kørekort.

19. maj 2024
Foto: ABW

Næstved Ølfestival 2024

Næstved City inviterer til ølfestival d. 8. juni!
Axeltorv bliver forvandlet til øl-elskerens paradis, når de mange forskellige bryggerier og forhandlere stiller op med en masse spændende og lækre øl.
Er du normalt ikke den store “øl-drikker”, er der med sikkerhed også noget for dig blandt de mange forskellige varianter af øl.
Lige nu kan du købe billet til kun 150,-, som er inkl. glas og 5 poletter.

18. maj 2024
Sådan ser de ud. De tykskallede malermuslinger, som kun lever ét sted på Sjælland - nemlig i Susåen.  Pressefoto

Der er kommet flere sjældne muslinger og fisk i susåen

Der er kun ét sted på Sjælland, hvor den tykskallede malermusling lever, og det er i Susåen. Der er kun et eneste sted i Danmark, hvor den hvidfinnede ferskvandsulk lever. Det er også i Susåen.
I 2016 startede Næstved Kommune projekt ”Mere liv i Susåen” med 9,3 mio. kr. støtte fra EU. Nu er projektet slut, og 35.100 elritser og 1.500 hvidfinnede ferskvandsulke er udsat i Sjællands længste å. Begge fisk er nødvendige for malermuslingens overlevelse.

16. maj 2024
Brodericafe: Det kan du også brodere med

Brodericafe: Det kan du også brodere med

Bliver du ind imellem i tvivl om, hvilket broderegarn der er bedst til et bestemt broderi?
Det er du ikke alene om, så kom med til Brodericafeen hos Tekstilmagi i Fensmark og få svaret på, hvordan du vælger det rigtige garn.
Maj måneds Brodericafe byder nemlig på en buket af forskellige broderigarner – også nogle af dem der er lidt utraditionelle.
Brodericafeen er på tirsdag den 21. maj fra 19-21.

16. maj 2024
Talentskolen inviterer til fest

Talentskolen inviterer til fest

Talentskolen inviterer til deres årlige FACIT-festival den 15. maj til 6. juni. Det blive lige godt en måned spækket med skuespil, musical, filmvisninger, tekstoplæsning og udstilling i Boderne med kunst og design. 

15. maj 2024
Politirapporten fra 2024-05-02

Politirapporten fra 2024-05-02

Politiet fik torsdag klokken 12.54 en anmeldelse om, at to medarbejdere fra en forretning på Ny Præstøvej fulgte efter en mand, som havde stjålet en øl og to pakker kød. Han havde skubbet til den ene og kastet en dåseøl efter medarbejderne – dog uden at ramme. På baggrund af billeder fra videovervågningen og vidneudsagn fandt politiet kun 20 minutter senere frem til en 22-årig mand, der blev anholdt klokken 13.14 på en adresse i nærheden. Han blev sigtet for røveri og afhørt på politistationen, inden han blev løsladt igen klokken 18.05.

15. maj 2024
”Sangbogen – med Muff og Hammer”. Foto: Agnete Schlichtkrull

DR P2’s ”Sangbogen med Muff og Hammer” besøger Rønnebæksholm

Sangbogen med Muff og Hammer drager ud i landet, for at finde Grundtvigs ånd i sange og fællessange. Grundtvig var her og der i sit liv og virke, men hvor er han i sange vi synger i dag?
Torsdag den 30. maj kl. 19 besøger de Herskabsstalden på Rønnebæksholm. Der er samtidig pop-up café med kaffe, vand, vin og øl og andre forfriskninger.

15. maj 2024
Pinsetrafikken – kør hjemmefra i god tid

Pinsetrafikken – kør hjemmefra i god tid

Den første udrejsetrafik i pinsen forventes at starte fredag d. 17. maj, hvor rejsetrafikken vil blande sig sammen med eftermiddagens myldretidstrafik. Det vil hovedsageligt være i tidsrummet fra kl. 13:00 til 19:00. Ligeledes kan der lørdag d. 18. maj mellem kl. 11:00 – 14:00 være risiko for tæt trafik flere steder i landet.
Trafikken vil hovedsageligt bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland via E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej samt rute 21 mod Sj. Odde.
Hjemrejsetrafikken forventer vi vil finde sted 2. pinsedag mandag d. 20. maj i tidsrummet fra kl. 11:00 – 18:00. Her vil trafikken bevæge sig fra Jylland mod hovedstadsområdet via E20 Fynske Motorvej og Vestmotorvejen, samt rute 21 fra Sj. Odde .
Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de nævnte tidsrum.

14. maj 2024
AffaldPlus søger ferieafløsere

AffaldPlus søger ferieafløsere

Foråret er over os, og der er fuld skrald på alle AffaldPlus’ genbrugspladser. Derfor søger de ferie- og weekendafløsere til genbrugspladser i Faxe, Næstved, Ringsted og Sorø Kommuner! Så hvis du drømmer om at arbejde i det fri, have god kundekontakt og tilmed skønne kolleger, så send en ansøgning.

13. maj 2024
Pressefoto

Danmarks dygtigste gymnaster kommer til Arena Næstved

DGI Verdensholdet rejser rundt i hele landet fra den 8. april til den 30. maj 2024 med deres show KATA. Den 16. maj kommer holdet til Næstved som en del af deres Danmarksturné. Publikum vil opleve gymnastik i verdensklasse i de smukkeste rammer med et kæmpe lyssetup og storslået musik.

13. maj 2024