Lige om lidt er det jul og nytår – og dermed også tid til Næstved Erhvervs nytårskur, der holdes tirsdag den 7. januar 2020. Det sker kl. 15.00-17.30 i Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Alle virksomheder, erhvervsdrivende og andre erhvervsinteresserede er velkomne til at deltage. I januar 2019 samlede nytårskuren 300 deltagere – det håber Næstved Erhverv også på denne gang.

Programmet byder på nytårstaler af borgmester Carsten Rasmussen og formanden for erhvervsforeningen Torben Johansen, ligesom vi skal kåre Årets Iværksætter i Næstved. Derudover får vi fornøjelsen af en spændende gæstetaler: Peter Sorgenfrei, CEO i den danske mobilitetsvirksomhed Holo, der vil fortælle om fremtidens bil. Holo er dem, der blandt andet står bag forsøget med selvkørende busser på sygehuset i Køge.

Deltagelse er gratis, og tilmelding kan ske på Næstved Erhvervs hjemmeside: www.naestvederhverv.dk/events/nytaarskur2020

Næstved Erhverv siger på gensyn den 7. januar til et brag af en start på det nye år.

Hent indbydelse nytårskur 7. januar