Så fik Næstved Gymnasium og HF hejst det grønne flag og kan nu stolt kalde gymnasiet for Grønt Gymnasium – i strålende sol og op mod en flot blå himmel!

Gymnasiets miljøråd hjalp borgmester Carsten Rasmussen med at folde flaget ud, inden det blev sendt til tops. Her vil det vejre i i 12 måneder, kun afbrudt af traditionelle flagdage. Inden da havde borgmesteren holdt en fin tale, hvor han understregede vigtigheden i at passe på miljøet og at tænke bæredygtigt – og roste NGH for alle initiativerne på skolen, der nu har ført til Friluftsrådet Grønne Flag.

Mens flaget blev hejst, blev alle elever og ansatte tilbudt et lækkert, økologisk æble.

Miljørådet på NGH vil forsat arbejde med bæredygtighed på skolen. Miljørådets målsætning er “NGH vil være et grønt gymnasium med miljøbevidste elever og ansatte, som i fællesskab gør en indsats for at indtænke mere bæredygtighed i hverdagen.”

Foto: NGH