Mellemblond i Vershuset den 14. oktober

Mellemblonds tredje plade “FRA ET STED” som blev udgivet den 20. april 2015 på eget selskab. Første single ‘Ryster’ fik airplay på både P4 og P6 og anden singlen “FRA ET STED”,  blev fulgt op af et særligt remake af nummeret ‘Nord’, som Trentemøller stod bag.

Albummet “FRA ET STED” blev i Berlingske kaldt ’en af årets allerfineste dansksprogede rockplader’ og det blev i GAFFA udråbt som kandidat til ’årets danske album’.

Live dykkes der ned i de nye sange samt i det imponerende bagkatalog – især sangene fra albummet ‘Lysvågen’ der blev nomineret til 4 Steppeulve i 2013.

Mellemblonds Kristoffer Munck Mortensen siger selv om det seneste album ’FRA ET STED’:

’Det er en kontrastfuld rejse fra reelle rocksange til stille klaverballader. Sangene er som vanligt præget af poetiske syner og sansninger, men et nyt realistisk blik på tingene gennemsyrer også pladens ti sange. Det er nok den mest følsomme plade, jeg har lavet. Der må gerne grædes og grines!’

Billetsalg

mellemblond_prfoto1