Lille Næstved Idrætsforenings nye konkurrencehold for piger, der er startet op efter sommerferien, er havnet midt i en duel, som udspiller sig på nettet mellem to gymnastikforeninger i disse dage.

Da konkurrenceholdet er et nyt hold, er gymnaster og trænere ude og søge diverse midler til nye redskaber – som fx et rytmegulv. Derfor har de meldt sig til Spar Nord Fondens konkurrence om at vinde 10.000 kr.
Hver måned uddeler fonden 10.000 kr. til den forenings video, der opnår flest stemmer i løbet af måneden på hjemmesiden 10tilforskel.dk.

Det er her den intense duel nu finder sted. En duel mod et jysk gymnastikhold fra Hobro, der søger midler til en rejse. Det er disse to videoer, der fører an i konkurrencen og blandt dem vinderen skal findes. Det nordlige Jylland mod det sydlige Sjælland. Stemmeantallet bølger frem og tilbage. Lille Næstved Idrætsforening har indtil videre ligget i front. I går var forspringet dog skrumpet til blot 25 stemmer. En ihærdig indsats fra pigerne har dog bragt dem i front igen med over 300 stemmer pt. Men der er 7 dage tilbage endnu. Alle klassekammerater og venner i byen er spurgt, de sociale medier er taget i brug og nu stemmer pigerne dørklokker, hvor de bor.

Det er et super koncept fra Spar Nord Fonden, der virkelig kan arrangere deltagerne. Gymnasterne har selv filmet og redigeret videoen og kæmper nu om stemmerne godt bakket op af trænere og forældre.

Stillingen bliver tjekket løbende hver dag og deres force ligger nok i konkurrenceholdets vindermentalitet. De vil have fondsmidlerne til Næstved, så foreningen kan få et rytmegulv.

Det hele bliver afgjort på torsdag den 31. oktober kl. 13.00, hvor konkurrencen slutter.

Vær med til at hjælpe en lokal sportsforenings kamp om et nyt rytmegulv. Skynd dig ind på  https://10tilforskel.dk/ og stem på Lille Næstved Idrætsforenings nye konkurrencehold. De fortjener det.