På Åbent Ateliers evalueringsmøde blev to vindere udtrukket blandt de afleverede kunst-kuponer. Vi gratulerer Kirsten E. Hansen og Lone M. Jørgensen som begge vandt et tilskud til køb af kunst på kr. 1.000,-.

Vinder Lone M. Jørgensen, fotograf Anke Jensen

De besøgte minimum fem udstillingssteder i løbet af kunst-weekenden den 31. aug og 1. sept. 2019. Hvert sted modtog de et stempel eller underskrift og kunne efterfølgende aflevere den udfyldte kupon efter det 5. besøg. Vinderne har fået direkte besked.

Nu sidder der 41 kunstnere, der deltog i Åbent Atelier 2019 og venter spændt på hvem det får besøg af Kirsten og Lone der skal indløse deres gevinst? De har dog frem til udgangen af året, til at bestemme sig for, hvilken kunstgenstand der skal indkøbes og smykke deres hjem.

Vi fra Åbent Atelier i Næstved og omegn vil glæde os til at tage imod gæster til næste år i den første weekend i september, den 5. & 6. sept. 2020.

Kunne du tænke dig at være en af deltagerne i Åbent Atelier i Næstved og omegn 2020 kan du allerede nu tage kontakt eller ønsker du at være en af sponsorerne kan du ligeledes kontakte os. Se www.aabentateliernaestved.dk.

Åbent Atelier takker Mærk Næstved, Næstved kommune og Nordea Fonden for deres støtte. Desuden er vi rigtig glad for sponsoraterne fra Aversi Faldskærms Club, Colour For People, Din Farvehandler, Fensmark Service ApS, Fladså Grafisk, Handy Poolman, Optiker Hensyn, Kontrazt, Langes Bog & Ide, Møbler med Wengberg, Spar Nord, Tekstilmagi, USM Rengøring og Vivis Pryd A/S.

Deltagerne og styregruppen af Åbent Atelier i Næstved og omegn vil takke alle der var rundt i kommunen og se, opleve og føle på kunsten. Uden jer publikum vil der ikke være noget Åbent Atelier.