Netværksmøde for banker, revisorer og private rådgivere

Mandag den 30. maj kl. 15.30-18.00 inviterer Næstved Erhverv i samarbejde med CAPNOVA banker, revisorer og private rådgivere til et netværksmøde.

Flere virksomheder har vækstplaner, men står over for udfordringer med at fremskaffe kapital. Næstved Erhverv vil som et nyt fokusområde arbejde for, at virksomheder i vores lokalområde får bedre kendskab til de relevante støtte- og finansieringsordninger. En indsats, vi vil gennemføre i samarbejde med banker, revisorer og private rådgivere.

Næstved Erhverv og CAPNOVA vil adressere, hvordan vi bliver bedre til at udnytte mulighederne, ligesom der vil være en inspirerende case fra Ringsted-virksomheden Bladena.

Program:  Capnova_fbbillede[1]

15.30 – Velkomst

15.40-16.10 – Sådan får vi del i støtte- og finansieringsordningerne
v/ erhvervskonsulent Peter Fjerring, Næstved Erhverv

16.10-16.40 – Veje til finansiering
v/ udviklingskonsulent Søren Mayland, CAPNOVA

16.40-17.00 – Kort pause logo naestved erhverv

17.00-17.30 – Case, erfaringer med at opnå finansiering og projektstøtte
v/ Find Mølholt Jensen, Chief Technology Officer i teknologivirksomheden Bladena

17.30-18.00 – Diskussion om det videre forløb