Lørdag den 30. november kl. 11.00-ca. 12.00 er der jule-dukketeater for de 5-10-årige og deres familier på Korskilde Bibliotek.

Jule-dukketeatret på Korskilde Bibliotek er blevet en årligt tilbagevendende tradition. Her er de erfarne dukkeførere John og Leif med til at sætte gang i julestemningen på biblioteket med deres historiefortælling og glæde.

– Vi skal grine og gyse og krydse fingre for, at julen bliver reddet. Så flyv med på fantasiens vinger og få en dejlig formiddag på biblioteket, forlyder det fra bibliotekets kulturformidlere.

John og Leif, som ejer dukketeatret og er dukkeførere, har lavet dukketeater sammen i omkring 40 år.

Billetter til 20 kr. kan købes på www.naesbib.dk

Kom og oplev et Mester Jakel julestykke fremført af de erfarne dukkeførere John og Leif. Pressefoto.