Ordet sprit er helt sikkert et, du har hørt rigtig meget over det seneste år. Uanset hvor du bevæger dig hen, om det er butikker, frisøren eller restauranter, er sprit det første, der møder dig. Håndspritten er dog langt fra den eneste type sprit, der kan gøre en positiv forskel i din hverdag. Husholdningsspritten lever stadig i bedste velgående, selvom den i den seneste tid er blevet gemt lidt væk bag håndspritten. Herunder kan du lige få genopfrisket, hvad husholdningsspritten kan bruges til hjemme ved dig.

Dyberegående rengøring
Det er nødvendigt at gøre rent en gang imellem, da alt andet er ret uhygiejnisk. Manglende rengøring kan føre til en forringelse af livskvaliteten, både fordi du går rundt i skidt og sager hele dagen, men det kan faktisk også medbringe ting som allergier, hvis der er meget støv og andre partikler i luften, der ikke bliver fjernet.
Du har sikkert prøvet at gøre rent, hvor nogle af de pletter du har prøvet at fjerne, simpelthen bare ikke ser ud til at forsvinde.

I denne situation kan husholdningssprit vise sig at være din allerbedste ven. Den alkohol der findes i spritten, har nemlig nogle kemiske egenskaber, der gør, at den bl.a. er fedtopløselig. Det er til din fordel, når pletter og fedt ikke vil fjernes fra diverse hårde overflader.

Rengøring af elektroniske skærme
Det er næsten umuligt at undgå, at din telefon, tablet- eller computerskærm bliver helt beskidt og fedtet, når du nu bruger den så meget i din hverdag, som mange danskere gør. En pudsning i trøjen kan gøre meget, men det bliver aldrig rigtig helt godt.

På mange enheder kan husholdningssprit vise sig at være den bedste løsning, fordi den kan opløse og fjerne de pletter, en tør klud eller trøje ikke kan klare – det er dog en god ide lige at sikre, at din enhed kan klare det.

Husholdningsspritten lever stadig i bedste velgående, selvom den i den seneste tid er blevet gemt lidt væk bag håndspritten. Pressefoto.