Næstved Bibliotek og Borgerservice søger en udadvendt og fleksibel borgerkonsulent til afdeling Borgerservice.

På Næstved Bibliotek og Borgerservice arbejder de for, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv. Det er vigtigt for dem, at borgerne får den bedst mulige oplevelse, når de har brug for hjælp i deres livssituation. De bestræber sig derfor altid på at finde en løsning sammen med borgeren.

De tilbyder

En stilling, hvor du skal tage dig af ekspeditioner i folkeregister, pas og kørekort, samt betjening af ikke-digitale borgere – og baglandsopgaver i folkeregister. De ser gerne at du har særlig erfaring med folkeregister og også Skat.
De har et tæt samarbejde med andre afdelinger i kommunen, særligt med Arbejdsmarkedsområdet. Du skal kunne tænke på tværs – med tanke for at borgerne får en god oplevelse af dialogen med kommunen.

Du skal kunne sætte dig i borgerens sted, men også formidle afgørelser med integritet. Du skal være tillids- og netværksskabende, og være god til at finde og dele viden, så man finder løsninger, der tager hensyn til hele borgerens livssituation. Du skal være venlig og hjælpsom, men også forholde dig professionelt til opgaven.

Du skal være god i både skriftlig og mundtlig kommunikation – erfaring med formidling af borgerserviceemner på hjemmeside eller SoMe er en fordel.

For at komme i betragtning, SKAL du have erfaring fra og/eller uddannelse i en kommune eller anden offentlig organisation.

De forventer desuden, at du har

erfaring fra Borgerservice i en kommune, gerne som specialist i folkeregister
erfaring med borgerbetjening, herunder telefonbetjening
erfaring med sagsbehandling i komplekse/tunge sager
erfaring med at arbejde i elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer (vi arbejder i SBSYS)
erfaring med de grundlæggende selvbetjeningssystemer til borgerne
kendskab til cpr-lov, forvaltningslov og offentlighedslov
lyst til at arbejde i et hus med mange fagligheder
en kontoruddannelse eller en professionsbachelor i offentlig administration

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 14. marts 2021)

Foto: ABW