Der bliver rig lejlighed for at udforske verdenshavene, samt de dyr, der bor i dem, når Animal Planet Roadshow afholdes i Bilka i Næstved Stor-Center. Ydermere vil børn få mulighed for at få malet sig i ansigtet som deres yndlingshavdyr, diverse tegneaktiviteter, og de kan få balloner med hjem som souvenir.

Dertil kommer, at Animal Planet har taget en biolog med i deres show, som vil fortælle om alverdens havdyr – måske særligt dem, han har taget med i sit akvarium.

Du kan deltage i dette arrangement søndag den 3. maj 2015 i tidsrummet kl. 11- 17. Det vil foregå på Bilka Torv.