Den spændende, lærerige og populære fortælling om drengen Yang og hans møde med den store drage, er gaven, der egner sig til børn i alle aldre.

Forfatter til bogen, Per Nygaard, er grundlægger af Tao Ninja Skole, som hvert år får besøg af tusindvis af børn. Her lærer børnene om ninjaernes levevis og ikke mindst om deres træning. Han har erfaret et stort behov for mere mod og selvværd hos børn og unge, og derfor er hans bog endnu et våben til bekæmpelse af børns inaktivitet. Han håber, at bogen kan inspirere børn til mere fysisk aktivitet og skabe en større forståelse for, hvad tålmodighed betyder og hjælpe til at rette opmærksomheden indad.

Bogen er en spændende og lærerig historie om en forældreløs dreng, som gerne vil være en ninja. Om hans vej mod drømmen, hvor han får hjælp af en stor drage til netop at opfylde hans ønske. Igennem historien bliver Yang udfordret af dragen. Og rigtig tit er drengen ved at give op, fordi det er alt for hårdt at blive til en ninja. Men han indser undervejs, at han gerne vil kæmpe for sin drøm.

Vi vover at love at den voksne, der læser op, får mindst lige så meget ud af historien! Læs mere om bogen lige her.

Foto: Tao Ninja Skole
Del på sociale medier