Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved

SPRITBILISTER

Tidspunkt: 22/04-2015

I det seneste døgn har politiet standset følgende spritbilister:

Onsdag klokken 19.50 standsede politiet en bil med en 24-årig mand fra Næstved ved rattet. Det skete på Vordingborgvej i Næstved, og en alkometertest viste, at den 24-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. den 24-årige virkede også påvirket af stoffer, og han blev derfor også sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Tidspunkt: 230415
Søndag klokken 0.26 blev en bil, som kørte på Leif Panduros Vej i Næstved, standset. I bilen sad en 31-årig mand fra Næstved, som ikke virkede helt ædru, og en alkometertest viste da også et positivt resultat et stykke over det tilladte, hvorfor han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

HÆNDELSER

SAKSKØBING: 52-årig var oppe at slås på varmestuen
Tidspunkt: 23/04-2015

Torsdag klokken 17.26 fik politiet en anmeldelse fra varmestuen på Saxenhøj på Nørrevang i Sakskøbing om, at en mand optrådte voldsomt og aggressivt. Det var en 52-årig mand, som blev bortvist fra stedet, da betjentene kort efter ankom. Det holdt dog ikke så længe, for klokken 19.40 kom der endnu en anmeldelse om, at der var slagsmål på stedet. Det var den 52-årige fra før, der nu var kommet i klammeri med en 53-årig mand. Denne gang blev den 52-årige anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han svalede af i detentionen, inden han blev løsladt igen fredag klokken 1.

NÆSTVED: To omfattende brande i halmlader
Tidspunkt: 26/04-2015

Politiet fik klokken 1.50 natten til søndag en melding om, at der var brand i en halmlade med bigballer på Vejløvej udenfor Næstved. Halm og lade var imidlertid helt overtændt, da politi og redningsberedskab kom frem. Derfor nedbrændte laden, men heldigvis kom ingen til skade ved branden.
Godt en halv time efter klokken 2.32 fik politiet en ny anmeldelse om brand i en halmlade. Denne gang var det på Størlingevej ved Tappernøje. Også her havde flammerne fået så godt fat i halmen, at laden nedbrændte, men heller ikke her kom nogen til skade.
Det kan ikke udelukkes, at ilden begge steder har været påsat, og de to brande skal nu undersøges af politiet brandteknikere.

NÆSTVED: Syv sigtet efter stort skænderi på banegård
Tidspunkt: 26/04-2015

Hele syv mænd blev klokken 4.50 natten til søndag sigtet efter ordensbekendtgørelsen efter et større skænderi med råben og skrigen på perronen på Næstved Banegård. Efter udelingen af sigtelserne splittede de uenige parter op og gik hver til sit. En enkelt – en 20-årig mand fra Vordingborg – ville imidlertid ikke forlade stedet og gjorde i det hele taget ikke, som betjentene bad om. Derfor blev han anholdt og taget med på politistationen, hvor han fik lov at hvile ud til klokken 9.30.

FAXE LADEPLADS: 20-årig sigtet for vold
Tidspunkt: 26/04-2015

En 20-årig mand fra Faxe blev søndag klokken 23.25 anholdt af politiet. Han er sigtet for vold, efter en uoverensstemmelse med en 65-årig mand fra Faxe Ladeplads. Det skete på Klintevej i Faxe Ladeplads, hvor de to mænd af ikke helt klarlagte årsager var kommet op at skændes, og den 20-årige gav på et tidspunkt den 65-årige nogle knytnæveslag i ansigtet. Den 20-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved, og han blev løsladt igen mandag klokken 0.48.

Indbrud

By

Vej

Type

Tidsrum

Udbytte

Næstved

Rønnedevej

Hus

Søndag klokken 3.31

Intet stjålet

Næstved

Egebjergvej

Hus

Lørdag klokken 23.30 – søndag klokken 10

Smykker, sølvtøj og pc

Hastighedskontroller

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Næstved

Vallensved Bygade, Vallensved

Klokken 7.50-9

ATK

270

8

50 km/t

71 km/t

Et klip

Næstved

Kyse Bygade

Fredag klokken 5.45 – 10.50

ATK

1475

142

50 km/t

85 km/t

10 klip og 1 betinget frakendelse

Del på sociale medier