Offerrådgivningen
Døgntelefon 23 68 60 00
sydsj@offerraadgivning.dk (svar indenfor 24 timer)

or“Vi er her – og vi lytter”
At blive et offer for enhver form for vold er en af de mest traumatiske hændelser, man kan komme ud for. Ofre for vold og deres pårørende står ofte helt uforberedte og uden nogen form for viden om, hvad der skal stilles op i en sådan situation. Vi ved naturligvis alle, at når der er tale om en volds-, en berigelsesforbrydelse eller en alvorlig ulykke, er det eneste rigtige at ringe en-en-to eller 112, og få standset episoden ved politiets og redningspersonalets hjælp. Sådan er vi opdraget, og det er det helt rigtige at gøre.

Der er mange situationer, hvor vores umiddelbare idé om, hvad der er rigtigt ikke rækker, fordi en voldsepisode, underordnet på hvilken måde, overfaldet er foregået, har uforudsigelige følger for den enkelte. Tankerne om en ulykke vil normalt ikke være overstået for de implicerede, blot fordi faren er overstået. Det er derfor heller ikke til at vide, hvordan den reaktion, der kommer efter episoden, vil påvirke ofret eller ofrene.

Når reaktionen kommer
Når politiet har optaget rapport, og der er kommet en form for ro efter selve hændelsen, mærker mange en reaktion. Den, der har været udsat for vold, som har oplevet vold, eller den pårørende, som på dette tidspunkt har lyttet og trøstet og måske kørt det voldsramte familiemedlem på hospitalet, mærker sandsynligvis en reaktion. Det er ikke til at vide, om der vil komme en kraftig reaktion eller ikke. Det er heller ikke til at vide, om reaktionen vil komme i umiddelbar forlængelse af en voldsepisode eller måske dukker op længe efter, at episoden har fundet sted. Det er helt og aldeles individuelt.

Det eneste, der er sikkert og som hjælper, når reaktionen kommer er, at der skal være nogen at tale med, om hvad der skete helt ned til de mindste detaljer. Det gælder både, når der er tale om børn og voksne. Det er muligt, at der skal professionel hjælp til for at få bearbejdet et traume, men vi er så heldige, at der i alle politikredse er lokalafdelinger af foreningen Offerrådgivningen, som har åbent for telefonrådgivning døgnet rundt. Af samme grund er mottoet ”Vi er her – og vi lytter!”

or2En frivillig organisation til gavn for voldsofre
Som så mange andre organisationer, som har et humanitært formål, arbejder Offerrådgivningens medarbejdere frivilligt og ulønnet. Motivationen bag at deltage som medarbejder i Offerrådgivningen er det store behov, som de mennesker, der har været udsat for vold eller deres pårørende, har for at komme af med de svære tanker, som ofte plager efter voldsepisoder.

Derfor sidder der i alle politikredse i Danmark disse frivillige, som er klar til at lytte til beretninger fra voldsramte og vidner til vold.

Rådgivningen dækker syv kommuner
Offerrådgivning Sydsjælland og Lolland-Falster omfatter hele politikredsen i samme region. Udover at lytte til din beretning kommer de erfarne frivillige med gode råd og vejledning, når du står i den svære situation.

Offerrådgivningen dækker kommunerne i Slagelse, Sorø, Næstved, Vordingborg, Fakse, Lolland og Guldborgsund med telefonrådgivning.

Der kan også tilbydes personlig støtte, for det kan være en helt uoverskuelig opgave at skulle forklare den skrækkelige situation om og om igen over for politi og andre myndigheder. På den måde bliver hele begivenheden gentaget på en måde, hvor man kan føle sig presset, og i disse situationer er det vigtigt at have en bisidder med til mødet, som man også kan tale med bagefter.

Alle dele af det vigtige arbejde, som Offerrådgivningen udfører, hænger sammen, og det er muligt at henvende sig helt anonymt. Skulle det frivillige arbejde have din interesse, vil Offerrådgivningen være meget interesseret i at høre fra dig.

Kontakt Offerrådgivningen