Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2024/04/15 til 2024/04/23.

MOGENSTRUP: Udgav sig for at være fra hjemmeplejen
I tirsdags omkring middagstid var en ældre kvinde udsat for indbrud og tyveri fra sin adresse i Mogenstrup ved Næstved. En ukendt kvinde bankede på den ældre kvindes dør og udgav sig for at være fra hjemmeplejen, og derfor blev hun lukket ind. Mens den ældre kvinde lavede kaffe, stjal den ukendte kvinde kontanter og smykker. Det kan være svært at gennemskue bedragere, men man kan fx altid forlange at se identifikationskort, og hvis man er i tvivl, om man står overfor en bedrager, så luk ikke vedkommende ind. Tal gerne med dine ældre om dette.

NÆSTVED: 17-årig sigtet for salg af narko
Efter et tip om at der muligvis blev solgt ulovlige stoffer på en adresse på Hvedevænget i Næstved, slog en patrulje i går klokken 17.20 vejen forbi. Her traf de en 17-årig ung mand, der havde godt 48 gram hash på sig, og nogle ting, der tydede på, at han solgte hashen videre. Han blev derfor sigtet for salg af narko.

NÆSTVED: Flere sigtet for salg af narko
Politiet sigtede i går eftermiddags flere personer for salg af narko. Det skete efter at nogle politibetjente havde lagt mærke til, at en del mennesker henvendte sig i en lejlighed på Snerlevej i Næstved, og da forholdsvis hurtigt gik derfra, blev de alle fundet i besiddelse af hash, hvilket de blev sigtet for. Derfor bankede betjentene på døren til lejligheden, og da de kom ind, fandt betjentene flere ting, der tydede på, at der blev solgt ulovlige stoffer fra stedet. Der befandt sig fem mænd og en kvinde i lejligheden, og de blev alle sigtet for salg af narko.

NÆSTVED: Fuld knallertkører fik knallerten beslaglagt
Politiet standsede fredag klokken 16.50 en 64-årig mand fra Herlufmagle, der kom kørende på knallert i Ringstedgade i Næstved. Den 64-årige havde en promille, der var højere end tilladt, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Det viste sig, at den knallert, han kørte på, var meldt stjålet i april måned 2022 i Køge, og derfor blev den 64-årig også sigtet for tyveri af knallerten. Knallerten blev beslaglagt og taget med til politistationen, hvor ejerforholdet nu skal fastlægges.

NÆSTVED: Færdselsuheld ved ishus
Det var formentlig en form for ildebefindende, der var årsag til, at en mandlig 43-årig bilist pludselig mistede herredømmet over sin bil, da han søndag klokken 12.35 kom kørende ad Karrebækvej mellem Næstved og Karrebæksminde. I hvert fald slingrede han med sin bil over i den modsatte kørebane og over i et parkeringsområde ved et ishus, hvor han påkørte en anden bil, men fortsatte sin kørsel ud på vejbanen, hvor han ramte yderligere to biler. Det endte med at den 43-årige og en anden bilist kørte ind i ishuset. Flere ambulancer blev tilkaldt, og de involverede blev tjekket på stedet. En kvinde og en dreng samt den 43-årige blev kørt på sygehuset for at blive undersøgt.

NÆSTVED: Kunne ikke opføre sig ordentligt
En 20-årig kvinde blev natten til søndag sigtet efter ordenbekendtgørelsen, fordi hun ikke kunne finde ud af opføre sig ordentligt på en restauration på Ramsherred i Næstved. Hun var bl.a. meget højtråbende og skubbede og sparkede til ting. Hun fik desuden et forbud mod at komme på restaurationen.

NÆSTVED: Kørte påvirket uden kørekort
En politipatrulje standsede fredag aften en 24-årig mand, da han kom kørende i bil ad Magledalen i Næstved. Han virkede noget påvirket, og han havde da også kort forinden taget amfetamin. Derfor blev han anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Det viste sig desuden, at han ikke havde gyldig førerret, og da det bestemt ikke var første gang, at han kørte uden gyldigt kørekort, så blev hans bil beslaglagt.

NÆSTVED: Seks biler i brand – vidner efterlyses
I nat omkring klokken 01.00 udbrød der brand i seks biler, der stod parkeret på Nøddehegnet i Næstved samt et nærliggende skur. Heldigvis kom ingen til skade ved brandene, som politiet formoder er påsat. Har man set noget mistænkeligt i tiden op til klokken 01.00 eller umiddelbart efter i området ved Nøddehegnet, kan man kontakte politiet på telefon 114.

NÆSTVED: Sigtet for salg af narko
Et par politibetjente var natten til søndag på gående patrulje ved Birkebjerg Alle i Næstved. Her lagde de mærke til at flere biler kørte ind på en parkeringsplads, hvor de kort havde kontakt med en mand, hvorefter bilerne kørte igen. Derfor syntes betjentene, at det kunne være interessant at tale med manden på parkeringspladsen. Det viste sig at være en 31-årig mand fra byen, der havde både kokain og hash på sig, og flere andre ting, der tydede på, at han solgte narko. Han blev derfor anholdt og sigtet for salg af narko.

NÆSTVED: Skændtes højlydt på banegården
En mand og en kvinde skændtes i går aftes ved 22-tiden højlydt på Banegårdspladsen i Næstved. De var begge temmelig påvirkede af alkohol, og det var ikke en helt let opgave for de to betjentene på stedet, at få dem til at dæmpe sig og falde til ro. Det drejer sig om en 43-årig mand og en 44-årig kvinde fra hhv. Næstved og Gentofte. Til sidst blev de begge sigtet efter ordensbekendtgørelsen og bedt om at forlade stedet.

NÆSTVED: Varetægtsfængslet efter røveri mod tankstation
En benzintank i Ringstedgade var natten til lørdag udsat for et røveri. Røveren kom ind i butikken, hvor han viste en håndskrevet seddel og en kniv med et blad på ca. 20 cm. Røveren sprang om på den anden side af disken, men det lykkede medarbejderen at slippe ud fra forretningen, låse dørene og tilkalde politiet. Da flere politipatruljer tre minutter efter anmeldelsen landede på stedet, kunne betjentene se, at røveren var i færd med at pakke cigaretter ned i poser. Politiet anholdt en 18-årig mand fra Frederiksberg, og det viste sig, han havde stjålet flere hundrede pakker cigaretter, kontanter og et par flasker spiritus. Den 18-årige blev sigtet for røveri og lørdag fremstillet i grundlovsforhør. Han er varetægtsfængslet frem til den 8. maj.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Præstøvej Onsdag kl. 12.00 – fredag kl. 11.45 Intet  
Næstved Lovvej Tirsdag kl. 4.00 – fredag kl. 13.50 To havetraktorer  
Mogenstrup Mogenstrup Parkvej Tirsdag klokken 12.00 Kontanter og guldringe  
Næstved Kalbyrisvej Lørdag klokken 11.00 – torsdag klokken 16.30 To cykler, kongeligt porcelæn, smykker og sølvtøj  
Toksværd Dystedvej Torsdag klokken 9.00-13.30 10 spisestuestole  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Vordingborg Landevej Torsdag klokken 13.45-15.45 To blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 105 km/t, hvor man højst må køre 70 km/t. En blev sigtet for kørsel uden førerret, og ejeren af bilen blev sigtet fora t overlade bilen til en person uden kørekort. En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørsel og en for at køre frem mod gult lys

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Vordingborgvej, Stenstrup Mandag klokken 16.29-22.59 680 32 70 km/t 102 km/t Tre klip
Glumsø Sandbyvej Fredag kl. 13.51 – 17.13 401 33 50 km/t 91 km/t En betinget frakendelse
Herlufmagle Skelbyvej Fredag kl. 18.09 – 19.43 110 12 80 km/t 152 km/t En betinget frakendelse
Næstved Slagelsevej Fredag kl. 5.24 – 12.09 1217 76 50 km/t 75 km/t 5 klip
Herlufmagle Spragelsevej, Spragelse Torsdag klokken 13.40-19.32 523 28 60 km/t 97 km/t Fire klip
Næstved Sneserevej, Blangslev Torsdag klokken 7.41-9.41 260 1 80 km/t 95 km/t
Tappernøje Sydmotorvejen Torsdag klokken 10.25-13.55 2404 23 130 km/t 177 km/t En betinget frakendelse
Næstved Bøgesøvej Kl. 10.31 – 11.31 51 0
Tappernøje Strandvejen Kl. 12.18 – 16.48 415 40 50 km/t 73 km/t 2 klip
Glumsø Nyvej Kl. 4.41 – 10.30 676 78 50 km/t 82 km/t 14 klip
Fensmark Holmegaardsvej Kl. 10.45 – 12.52 179 4 40 km/t 57 km/t 1 klip
Glumsø Skelbyvej Kl. 13.56 – 16.43 900 24 70 km/t 95 km/t 1 klip
Tappernøje Hovedvejen Kl. 13.31 – 20.01 683 44 60 km/t 90 km/t 3 klip
Glumsø Skelbyvej Fredag kl. 15.59 – 18.00 278 4 80 94
Glumsø Suså Landevej Søndag kl. 16.55 – 19.45 338 37 60 88
Herlufmagle Suså Landevej Fredag kl. 18.54 – 21.45 322 5 60 90 2 klip
Herlufmagle Skelbyvej Søndag kl. 14.08 – 16.00 229 1 80 108
Næstved Kyse Bygade Lørdag kl. 18.48 – 1.08 866 37 50 84 2 klip og en betinget frakendelse
Næstved Sneserevej Søndag kl. 13.48 – 15.48 246 1 80 101
Næstved Vordingborgvej Søndag kl. 16.27 – 20.07 501 22 70 98 2 klip