Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Gratis fastelavnssjov i Sct. Jørgens Park

2. marts 10:00 - 13:00

Katten af tønden. Fastelavnsboller. Slikposer. Ansigtsmaling. Fastelavnsklip og en hel centergang fyldt med indendørs hygge kan man finde lørdag den 2. marts kl. 11.00 – 13.00.

Farmorhuset har før hygget om børnene i centergangen. Og det med så stor succes, at Centerforeningen nu igen har fået Farmor og hendes hjælpere til at komme og lave en fastelavnsfest – lidt ud over det sædvanlige. For eksempel inviteres børnene sammen med deres voksne til at slå sig ned ved et bord fyldt med karton, som man kan hygge sig med at klippe ud til f.eks. fastelavnskatte, lige til at sætte på fastelavnsriset derhjemme – eller til at dekorere med på værelset.

Ved et andet bord kan børnene tage plads og få malet et par kattestreger hos ansigtsmaleren. Og når katten er slået af tønden, bliver der uddelt fastelavnsboller og slikposer. Og naturligvis bliver kattedronninger og kattekonger også kronet på behørig vis. Skulle hilse fra Farmor og hendes team og sige, at de glæder sig til igen at hygge om børn og voksne i Sct. Jørgens Park.

Det samlede program ser sådan ud:
Kl. 10.00 – 11.00:
• Sminkestolen er klar til de børn, der vil pyntes med et par små lette katte-streger.
• Bordet er dækket op med karton til hyggeligt katteklip, som kan tages med hjem.
Kl. 11.00 – 12.00:
• Der slås katten af tønden og kattekonger og kattedronninger krones
Kl. 12.00 – 13.00:
• Slikposer og fastelavnsboller uddeles til alle deltagerne.
• Sminkestolen og kartonen er igen klar til at blive indtaget af de, der måske ikke nåede det i første omgang.

Alle tider er cirka tider. Der tages forbehold for ændringer.

Kom og lav fastelavnsudklip med Farmor og hendes hjælpere. Foto: Anne Steen Kommunikation.
Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
2. marts
Tidspunkt:
10:00 - 13:00

Sted

Sct. Jørgens Park – Næstveds Butikscenter
Sct. Jørgens Park 84
Næstved, 4700 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier