Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Gardehusarer hjemme på visit

13. februar 08:00

Onsdag den 13. februar byder på et hyggeligt gensyn med Gardehusarregimentets Hesteskadron i Næstved, når de rider gennem byen til glæde for store og små.

De noble gangere og de flotte uniformer er en saga blot i Næstved. Men til evig tid vil Gardehusarregimentet have en særlig plads i byens hjerte, og regimentets hesteskadron har ligeledes et uløseligt bånd hertil.

Inden regimentet flyttede til Slagelse, var onsdagsridtet et helt almindeligt syn i Næstveds gader. Derfor var flytningen også iøjnefaldende for beboerne i Næstved. Men siden da har hesteskadronen været flinke til at besøge Næstved med jævne mellemrum, og således igen på onsdag i skolernes vinterferie.

Hestene klargøres på Grønnegades Kaserne Kulturcenter til byridtet, og borgmester Carsten Rasmussen siger et par ord i selskab af tidligere kongelige staldmester Major Mentz, inden hestene sendes afsted.

Gardehusarregimentet rider fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter kl. 11.00 og fortsætter til Munkebo Plejecenter, hvor de gør kort ophold inden de fortsætter gennem byen for at vende tilbage til kulturcentret ca kl. 12.20.

Har man lyst til at beundre hestene, og se dem blive håndteret af gardehusarerne, kan det lade sig gøre på Lave Ridebane på Grønnegades Kaserne Kulturcenter fra de ankommer kl. 8.00

Onsdagens byridt i Næstved er arrangeret af Grønnegades Kaserne Kulturcenter i samarbejde med Soldaterjobs.dk og med stor velvilje fra Gardehusarregimentet.

Ruten for byridtet
1. Grønnegade til Munkebo Plejecenter
Grønnegades Kaserne – Grønnegade – Kvægtorvet – Farimagsvej – Munkebo Plejecenter.

2. Munkebo Plejecenter – Gågaden – Grønnegade
Munkebo Plejecenter – Teatergade – Jernbanegade – Torvestræde – Axeltorv – Vinhusgade – Kindhestegade – Dania – Rådmandshaven – Ringstedgade – Hjultorv – Ramsherred – Nygade – Grønnegade – Grønnegades Kaserne.

Foto: Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
13. februar
Tidspunkt:
08:00

Sted

Grønnegade Kaserne Kulturcenter
Grønnegade 10
Næstved, 4700
+ Google Maps
Telefon:
55 88 39 40
Hjemmeside:
http://www.gkkultur.dk/
Del på sociale medier