Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2023/01/30 til 2023/02/07.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Fredag klokken 7.59 standsede politiet en 45-årig mand fra Slagelse, der kom kørende ad Næstved Landevej ved Fuglebjerg. Den 45-årige havde ikke noget kørekort, og han virkede påvirket af stoffer. De nummerplader, der sad på bilen, hørte til en helt anden bil, og desuden var et 3-tal ændret med sort tusch til et 8-tal. Den 45-årige blev herefter anholdt og sigtet for narkokørsel, for kørsel i frakendelsestiden, for dokumentfalsk, for tyveri af nummerplader og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring. Da den 45-årige flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet.

I går klokken 16.20 fik politiet en opringning fra en mand, der fortalte, at han var blevet spyttet i ansigtet af en anden mand, da de befandt sig ved en adresse i Sct. Jørgens Park i Næstved. Ikke længe efter var politiet på stedet og fik fat på den spyttende mand. Det drejer sig om en 27-årig mand fra byen, som blev anholdt og sigtet for vold.

Mandag morgen var lokalpolitiet ude ved Herlufmagle skole, på Manøvej i Næstved, ved Sofiendalskolen i Haslev, Susåskolen i Holsted ved Næstved, Holmegaardskolen i Fensmark, Sorø privatskole, Eskilstrup skole, Ellekildeskolen i Sakskøbing og Kastrup skole ved Vordingborg. Der herskede god ro og orden i morgentrafikken, men et par af stederne blev eleverne og skolens ledelse vejledt om korrekt brug af cykeludstyr og især lygter.

Onsdag klokken 13.05 fik politiet en anmeldelse fra en bilist, der kørte på Sydmotorvejen, om, at en forankørende lastbil tabte en del småsten, som blev slynget op på hans bil, der havde fået flere stenslag i forruden. Politiet fik standset både anmelderen og lastbilen på Sydmotorvejen ved Haslev. Lastbilen var læsset med småsten, og ganske rigtigt kunne de drysse ud på vejbanen. Lastbilchaufføren, en 45-årig mand fra Glumsø, blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om køretøjers belæsning.

FUGLEBJERG: Narkobilist i bil med forfalskede plader
Fredag klokken 7.59 standsede politiet en 45-årig mand fra Slagelse, der kom kørende ad Næstved Landevej ved Fuglebjerg. Den 45-årige havde ikke noget kørekort, og han virkede påvirket af stoffer. De nummerplader, der sad på bilen, hørte til en helt anden bil, og desuden var et 3-tal ændret med sort tusch til et 8-tal. Den 45-årige blev herefter anholdt og sigtet for narkokørsel, for kørsel i frakendelsestiden, for dokumentfalsk, for tyveri af nummerplader og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring. Da den 45-årige flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet.

HERLUFMAGLE: Havde en plade hash
Mandag klokken 20.50 standsede politiet en bil på Skelbyvej ved Skelby i en rutinekontrol. Her kom det frem, at en passager i bilen – en 29-årig mand fra Roskilde – havde en plade hash på 97,3 gram på sig. Hashen blev konfiskeret, og den 29-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: 44-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse
Søndag klokken 14.35 fik politiet en anmeldelse fra en kvinde, som havde set en mand stå i et vindue i en lejlighed i Næstved – splitternøgen og onanere. Politiet fandt frem til en 44-årig mand, som blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Den 44-årige blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 17.06.

NÆSTVED: Fik forbud efter restaurationsloven
Lørdag klokken 2.05 kørte en politibil gennem Ramsherred, og en af nattegæsterne kylede et askebæger fra et værtshus efter bilen, som blev ramt på bagskærmen. Det var en 35-årig mand fra Helsinge, som blev sigtet for hærværk, og for at få ro på stedet blev han anholdt klokken 2.12 og taget med til politistationen. Her blev han også sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og fik et forbud mod at komme på værtshuset fremover. Den 35-årige blev løsladt igen klokken 7.46 lørdag morgen.

NÆSTVED: Smadrede rude til grillbar
En 34-årig mand fra Næstved smadrede lørdag klokken 0.59 en rude til en grillbar i Ramsherred med de bare næver, og politiet blev tilkaldt. Ingen var kommet til skade i regnen af glasskår, men den 34-årige – der var temmelig fuld – blev anholdt klokken 1.09 og sigtet for hærværk. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, men han har ikke givet nogen forklaring på, hvorfor han slog mod ruden. Klokken 8.39 blev den anholdte løsladt igen, men han er fortsat sigtet i sagen.

NÆSTVED: 27-årig spyttede mand i ansigtet
I går klokken 16.20 fik politiet en opringning fra en mand, der fortalte, at han var blevet spyttet i ansigtet af en anden mand, da de befandt sig ved en adresse i Sct. Jørgens Park i Næstved. Ikke længe efter var politiet på stedet og fik fat på den spyttende mand. Det drejer sig om en 27-årig mand fra byen, som blev anholdt og sigtet for vold.

NÆSTVED: Aggressiv med hash
En 28-årig mand blev lørdag aften klokken 20.43 bortvist fra en restauration på Ramsherred i Næstved fordi han havde en temmelig aggressiv adfærd. Det fortsatte han imidlertid med på gaden, hvor han oven i købet forsøgte at sælge euforiserende stoffer til forbipasserende. Politiet blev tilkaldt, og betjentene fandt frem til den 28-årige kort efter. Han havde hash på sig, og blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Mod færdselsretningen i Ramsherred
Lørdag klokken 10.30 fik politiet en anmeldelse om, at en bil holdt parkeret i Ramsherred med fronten i modsat retning af færdselsretningen. Lidt senere fik politiet kontakt til føreren, der var en 21-årig mand fra Næstved. Han blev sigtet for kørsel mod færdselsretningen, og da den 21-årige ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret. Ejeren af bilen – en 52-årig mand fra Aars – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.

NÆSTVED: Ville ikke oplyse navn og fødselsdag
Politiet blev søndag klokken 2.16 kaldt til Ramsherred i Næstved, hvor en gæst på en af restaurationerne havde opført sig højtråbende og ophidset. Det var en 19-årig mand fra Valby, som blev tilbageholdt af personalet, men han var fortsat ophidset – og fuld. Den 19-årige ville ikke oplyse navn og fødselsdag til politiet, og derfor blev han anholdt klokken 2.26 og taget med til politistationen i Næstved, hvor hans rette identitet kom for dagen. Han blev sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, og da han højlydt havde kaldt politibetjentene for tabere, blev han også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 19-årige blev løsladt igen klokken 8.32.

SANDVED: 90 km/t på skolevej
Fredag mellem klokken 7.00 og klokken 10 gennemførte politiet en færdselskontrol ud for Ll. Næstved Skole i Sandved. 3 klip og en betinget frakendelse var den noget ærgerlige fangst. Specielt en bilist kørte 90 km/t i en 50 km/t-zone på grund af skolevej. Ved den hastighed er bremselængden uforholdsmæssig meget længere, hvis der skulle løbe et barn ud på kørebanen. Den hensynsløse bilist kan se frem til en bøde, der i udgangspunktet er på 4.200 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet.

 

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Dokken Lørdag 11.00-21.00 Smykker og pengekasse  
Næstved Lille Vallensvedvej Fredag 18.35 Smykker, pas og kontanter  
Næstved Nygårdsvej Torsdag 17.00 – Fredag 15.10 Ukendt  
Næstved Morelvej Torsdag klokken 6.50-14.59 Smykker  
Næstved Chr. Winthers Vej Mandag klokken 9.15-12.15 Et vægur af mærket Arne Jacobsen, to lampeskærme og en taske af mærket Louis Vuitton  
Næstved Karrebækvej Fredag kl. 17.45 – 21.45 Pas  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved   Fredag 9.00-12.00 1 klip for håndholdt mobil
Næstved Kyse Bygade Fredag 11.45-12.15 3 klip for håndholdt mobil
Næstved Slagelsevej, Vallensved Torsdag klokken 19.30-20.00 Der blev afsløret en narkobilist, en blev sigtet for kørsel uden førerret, en for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, og en havde to ulovlige knive og et knojern med i bilen og blev sigtet for overtrædelse af våbenloven
Fensmark Onsdag klokken 13.00-14.001 Fire biler blev standset og kontrolleret: Ingen sager
Fuglebjerg Slagelsevej Onsdag klokken 20.30-22.45 Fem bilister blev sigtet for at køre for hurtigt: Den hurtigste blev målt til 119 km/t, hvor man højst må køre 80 km/t
Næstved Havnegade Onsdag klokken 23.15-0.00 En blev standset og sigtet for at køre for hurtigt. Hastigheden blev målt til 81 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t, og det giver et klip i kørekortet
Næstved Ring Nord Onsdag klokken 12.00-13.00 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Næstved Tirsdag klokken 16.00-21.55 Fire bilister blev standset og kontrolleret, men ingen blev sigtet. To ulovligt parkerede biler fik pålagt en p-afgift
Næstved Tirsdag klokken 19.45-20.30 En blev sigtet for forkert lygteføring
Næstved Ringstedgade Tirsdag klokken 12.00-13.15 En blev sigtet for at køre bil på cykelstien
Næstved Mandag klokken 12.45-13.45 To blev sigtet for at svinge til venstre, selv om det er forbud, og en blev siget for at køre over for gult i et lyskryds

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Slagelsevej Mandag klokken 10.42-17.10 1360 60 50 km/t 82 km/t Syv klip og en betinget frakendelse til en bilist, der kørte for hurtigt med tilkoblet påhængsvogn
Næstved Præstø Landevej Lørdag 18.37-21.30 445 23 60 85 3 klip
Næstved Ringstedgade Søndag 16.56-20.00 460 36 50 71 3 klip
Næstved Vordingborgvej Søndag 13.38-16.0 674 9 60 82 1 klip
Sandved Hovedgaden, Tornemark Lørdag 23.02-23.58 12 0      
Herlufmagle Smedebakken, Tybjerglille Onsdag klokken 9.49-12.00 35 1 40 km/t 50 km/t
Næstved Søndergade, Hyllinge Onsdag klokken 5.34-8.54 94 10 40 km/t 54 km/t
Næstved Vordingborgvej Mandag klokken 11.40-14.10 796 12 60 km/t 84 km/t Et klip
Tappernøje Hovedvejen Fredag kl. 13.52 – 16.52 426 14 50 km/t 67 km/t
Tappernøje Korskildevej Fredag kl. 18.08 – 20.00 13 2 60 km/t 72 km/t
Foto: ABW