Opslag fra vores partnere

Foto: ABW

Tirsdagsklubben – alle er velkomne

Alle efterlønnere og pensionister er velkomne i Kulturhuset på H. C. Andersensvej 24, hver tirsdag kl. 9-12 når OK klubben mødes og hygger. Der er mulighed for bl.a. at sy patchwork, kniple, strikke, pergamano, orkis, voks-, porcelæns- og akvarelmaling samt spille på harmonika.

21. januar 2024
Foto ABW

Fællesspisning og fortællinger er tilbage!

De starter allerede ud torsdag den 02. februar med frikadeller og en på lampen, når museumsinspektør, Elisabeth Holm Nielsen, giver et indblik i nogle af de mange, spændende lysende produktioner, der har været sat i værk på Holmegaard i tidens løb.

21. januar 2024
Foto ABW

Bogudsalg på Næstved Museum

Næstved Museum, Helligåndshuset, starter året ud med et bogsalg af historiske dimensioner. Spar op til 75% på nogle af deres historisk gode bøger fra Museum Sydøstdanmark.

18. januar 2024
Nytårskoncert

Nytårskoncert

Der er lagt op til festfyrværkeri af en nytårskoncert, når Chapean Brass Band og Koret First Choice går på scenen lørdag den 27. januar kl. 19 i Gl. Ridehus på Grønnegade i Næstved. ”Vi lover, at det bliver både sjovt, festligt og pompøst med musik af alt fra Shu-bi-dua og Gnags til H.C. Lumbye og Elgar,” siger Jens Krohn, pianist i First Choice og en af arrangørerne bag koncerten.

17. januar 2024
Foto: NVD

Trænger du til nye vinduer?

Du kan få skiftet vinduer og døre året rundt – også når vinteren er koldest. Det tager ikke mange minutter at placere det nye vindue, så varmetabet er ikke så stort, som mange frygter. NVD Næstved Vinduer & Døre har specialiseret sig i energirenovering med fokus på nye døre og vinduer, der har en positiv effekt på varmeregningen og indeklimaet. 

15. januar 2024
Brodericafe – broderi og tekstiltryk

Brodericafe – broderi og tekstiltryk

Kom til årets første Brodericafe hos Tekstilmagi og få inspiration til, hvordan du udnytter stoffets print i dit broderi. Hos Tekstilmagi bliver du en del af broderifællesskabet og alle der har lyst til at brodere og vide mere om broderi er velkomne.
Årets første Brodericafe er på tirsdag den 16. januar fra 19-21 og det foregår i butikken i Fensmark Stenskovvej 54.

13. januar 2024
Spillestedet Vershuset klar til en ny sæson

Spillestedet Vershuset klar til en ny sæson

2023 var et helt særligt år for Vershuset, for udover en række fremragende koncerter, så rundede spillestedet også et 50års jubilæum. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene, så hermed velkommen til et nyt år – og måske et nyt halvt århundrede – med fantastiske live-oplevelser.

13. januar 2024
Foto: ABW

Nytårskoncert på Rønnebæksholm

Bjarke Falgren har inviteret sin duo partner, den tyske guitarist Sönke Meinen med på scenen. Sönke og Bjarke spillede senest i Herskabsstalden på Rønnebæksholm i 2018 i forbindelse med releasen af deres første album “Postcard to Self”. Falgren & Friends  kommer igen søndag den 28. januar, kl. 15.00-17.00.

12. januar 2024
Foto: Foreningen NORDEN

Danske skibe over hele kloden

Med et godt nytår til alle præsenterer Foreningen NORDEN, Næstved, sit forårsprogram for 2024. Den 25. januar vil skibsingeniør Svend Erik Hansen fortælle om sit livslange arbejde med danske skibe over hele kloden. Der er nu igen stigende interesse for Foreningen NORDEN, både nationalt og lokalt. Det tegner godt i en verden med konflikter, krige og stigende spændinger.

10. januar 2024
Harald Blåtands ringborge

Harald Blåtands ringborge

I efteråret 2023 blev de fem danske ringborge fra vikingetiden optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Deres regelrette geometriske form, deres tilstedeværelse i det meste af Danmark og deres tilknytning til en kort periode af Harald Blåtands regeringstid gør dem enestående. Næstved Museumsforening inviterer til offentligt foredrag om Harald Blåtands ringborge ved Jens Ulriksen, forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.

10. januar 2024
Foto: Jan Christensen

Ekstra kultursuppe den 26. januar

Dansk Rakkerpak & Faster Cools KULTURSUPPER er nu blevet så populære at én aften ikke længere slår til. De har de seneste mange gange måtte skuffe alt for mange hungrendes Kultursuppe-gængere, der ikke har kunnet få billet til deres sagnomspundne arrangementer. Det har de taget konsekvensen af og har derfor denne gang lavet en ekstra omgang KULTURSUPPE, der serveres fredag d. 26. januar kl. 18.30.

8. januar 2024
Glæd dig til AFOs nye kursusprogram

Glæd dig til AFOs nye kursusprogram

Glæd dig til AFOs nye kursusprogram, som er på vej. Du får den som et indlæg i Ugeavisen Næstved i denne uge med en masse spændende aktiviteter: Foredrag-Udflugter-Sprog-Musikkurser-Kreative kurser-Motion-Bevægelse-Yoga-Meditation og meget mere. Du kan også hente brochuren i AFO Riddergade 16.

8. januar 2024
Du inviteres ind i det nye, perfekte verdensforsøg

Du inviteres ind i det nye, perfekte verdensforsøg

LITTLE BIG BANG foregår i et eksplosivt, fysisk og humoristisk univers fyldt med farver, fjerboaer og svære beslutninger. Vi følger tre menneskers rejse i skabelsen af en ny og ideel virkelighed. Men hvad sker der, når man vender verden ryggen til? Og er det overhovedet muligt at skabe en perfekt verden for alle?

5. januar 2024