De ligner store legoklodser, man kan skille ad og sætte sammen, og sammenligningen er ikke helt forkert. Byrumsmøblerne, som pt. står på den lille P-plads i Ramsherred i Næstved, kan nemlig – præcis som byggeklodser – bruges kreativt og sjovt.
Det vil en lille gruppe unge fra JB10 vise ved at samle møblerne på en helt ny måde den 29. juni, når de har flyttet møblerne til Peder Bodilsen på Hjultorvet. De mobile byrumsmøbler kan bruges til meget mere end bare at sidde og nyde en solstråle på.
Når byrumsmøblerne er flyttet, genåbner korttidsparkeringen i Ramsherred.