En udstilling af Lene Larn

Se illustrationer fra billedbogen ”Vulkanknæ forbudt siger Krudt” på Næstved bibliotek fra 2.november – 29. november, skrevet og illustreret af Lene Larn.

I billedbogen følger vi drengen Anton, som lider af kroniske smerter. Det betyder, at han ikke altid kan det samme som andre børn. Flere af tegningerne skildrer Antons forskellige følelser i hans sammenstød med sygdommen. Bogen handler også om karakteren Krudt, der kommer forbi og tager Anton med hen til et hemmeligt sted, hvor smerter ikke findes. Et slags mentalt åndehul midt i smerterne og afsavnet.

Udstillingen vil forhåbentlig kunne kaste lidt lys på den gruppe af børn, der lider af kroniske smerter og give andre et indblik i, hvordan tilværelsen også kan være. Illustrationerne er stemningsfulde blyantstegninger med mange detaljer.

Lene er uddannet billedkunstlærer fra Seminariet for Formgivning samt uddannet i klassisk tegning fra bl.a. Glyptotekets Private Tegneskole og Den Tre-dimensionelle Skole. Desuden har hun studeret dansk på Københavns universitet.

Pressefoto