Næstved Museumsforening inviterer til offentligt foredrag ved kulturarvschef Kristoffer B. Pedersen, Museum Sydøstdanmark

Til at holde ovnene varme på Holmegaard Glasværk brugte man fra første halvdel af 1800-tallet og hundrede år frem tørv gravet frem i mosen.

Det afstedkom udgravninger af spektakulære arkæologiske genstande og bopladser, der i mosen havde optimale bevaringsbetingelser.
Holmegaard Mose spiller derfor en vigtig rolle for udforskningen af ældre stenalder i Nordeuropa.

Den industrielle udnyttelse af tørven har givet os nogle af de bedste udgravede bopladser fra Maglemosekulturen, som vi kender.
Og da dele af mosen blev drænet og omdannet til landbrugsjord, sørgede flere dygtige amatørarkæologer for, at vi fik kendskab til flere vigtige bopladser langs bredderne af den tidligere sø.

Men hvordan ser det ud omkring Holmegaard Mose i dag? Er det stadig muligt at finde velbevarede stenalderbopladser i mosen?

Foredraget finder sted onsdag d.7.oktober 2020 kl.19.00 i Kunstforeningens lokaler, Sct. Peders Kirkeplads 14 C.

Entre kr. 30, gratis for medlemmer af Næstved Museumsforening.

Der er salg af kaffe og kage i pausen.

Foto: ABW