Suså Gospelkor håber, at vi traditionen tro endnu engang fylder Herlufmagle Kirke med glade tilhørere til den årlige julekoncert.

Der er lagt op til en hyggelig eftermiddag hvor koret under ledelse af Anders Juhl underholder med en masse dejlige gospel- og julesange.

Der vil være indsamling samt salg af diverse juleting til fordel for Danmissions projekt Fremtidsbørn i Asien, Mellemøsten og Afrika og efter koncerten vil der vil blive serveret gløgg og småkager.

Til koncerten er der gratis adgang.