Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra den 29. april til den 7. april 2019.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
NÆSTVED: Brand i kulturcenter
Natten til fredag opstod to mindre brande i Musikstalden i Næstved. De første undersøgelser tydede på, at ilden var påsat, og stedet skal nu undersøges nærmere. Ingen kom heldigvis noget til, men bygningen, gulv og inventar har fået brand- og sodskader.

NÆSTVED: Færdselsuheld
En 14-årig dreng fra Næstved kom til skade fredag klokken 17.32, da han kom til at køre ud foran en bus ved Banegården i Næstved på cykel. Han blev kastet af cyklen og slog hovedet, men var heldigvis udenfor livsfare.

NÆSTVED: Ristede cigaret i bilen
En patrulje bemærkede lørdag klokken 23.25 en bil der holdt stille med lys i kabinen, hvor fire personer var samlet. En af dem var i færd med at riste en cigaret, og det viste sig desuden, at han var i besiddelse af 2.2 gram hash. Han blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: 50-årig fik bilen beslaglagt
Politiet standsede torsdag klokken 9.43 en bilist på Præstø Landevej i Blangslev. Det var en 50-årig mand fra Vordingborg, som imidlertid ikke havde noget kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, og da det var tredje gang, han blev sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.

NÆSTVED: Bilist havde hash i bilen
Politiet standsede onsdag klokken 19.40 en bil med en 20-årig mand fra Næstved ved rattet. Med i bilen var tre andre jævnaldrende mænd, men det viste sig, at den 20-årige havde 36,5 gram hash i en lomme i fordøren, og at der også var en digitalvægt med i bilen. Derfor blev hashen konfiskeret, og den 20-årige blev sigtet for salg af stoffer.

NÆSTVED: Ostetyve anholdt
Politiet blev tirsdag aften kaldt til Netto i Ringstedgade i Næstved, hvor personalet tilbageholdt to udenlandske mænd, der havde stjålet forskellige madvarer. Det var en 40-årig og en 42-årig mand, og da de blev undersøgt nærmere, viste det sig, at de havde stjålet flere slags ost og andre kødvarer. De blev begge anholdt klokken 21.05 og taget med til politistationen i Næsted, hvor de blev afhørt og efterfølgende hver blev præsenteret for en bøde på 1.000 kroner. De to anholdte er fortsat anholdt og sagen er forelagt Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning.

GLUMSØ: Forsøgte at stjæle diesel
En 34-årig mand fra Holme-Olstrup blev anholdt søndag klokken 00.19, efter at han havde forsøgt at stjæle diesel fra en entreprenørmaskine på en byggeplads i Glumsø. Han blev tilbageholdt af en vagt, der bemærkede, at han havde forsøgt at pumpe diesel op i 8 dunke med 25 liter i hver. Politiet blev tilkaldt og den 34-årige blev anholdt og kørt til afhøring på politistationen i Næstved, hvorfra han blev løsladt klokken 02.57.

SANDVED: Fupforsøg med Oddset
Søndag klokken 11.55 fik politiet en anmeldelse fra Letkøb på Jernbanevej i Sandved om, at to mænd netop havde forsøgt at fuppe sig til Oddset-kuponer. De havde forlangt at få kuponerne udleveret, inden betalingen var faldet, men det lod ekspedienten sig ikke narre af. Dankortbetalingen blev afvist, og da de ikke kunne betale på anden vis, måtte de forlade stedet tomhændet. Politiet efterforsker sagen som forsøg på tricktyveri og hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket de to gerningsmænd, der beskrives som:A: Mand, ikke etnisk dansker af udseende, ca. 18-22 år, omkring 180-185 cm høj. Han er almindelig af bygning, mørk i huden og havde kort, sort hår og kort, tætklippet fuldskæg. Han havde en hvid t-shirt og sorte joggingbukser med lille hvidt mærke i venstre side ved lommen påB: Mand, ikke etnisk dansker af udseende, ca. 18-22 år, omkring 180-185 cm høj. Han var almindelig af bygning og mørk i huden. Han havde kort, sort hår og kort, tætklippet fuldskæg. Han havde Adidas joggingbukser med 3 striber ned langs siden, beige jakke uden krave med 2 hvide striber forneden og ved kraven og en mørk trøje på.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Manøvej Hus Fredag kl. 17.15 Intet stjålet
Næstved Rådmandshaven Lejlighed Fredag kl. 11.50 – 19.15 Smykker, ure, computer, PS4, kontanter, højttalere, parfume og sko
Næstved Bogensevej Lejlighed Lørdag kl. 05.00 – 05.30 Sort taske med pung og personlige papirer, kontanter
Næstved Bogensevej Lejlighed Fredag kl. 18.00 – lørdag kl. 15.00 Chronecast, Iphone 6 + og harddisk
Herlufmagle Søgårdsvej Hus Torsdag kl. 22.00 – fredag kl. 07.00 Kontanter

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Stisystemer ved Nygårdsvej Mandag kl. 12.32-13.34 Ingen sager.
Næstved Rådmandshaven Mandag kl. 01.30 28-årig mand Narkotikakørsel

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Havnegade Mandag kl. 09.10-13.55 ATK 1802 9 50 66 Ingen klip
Næstved Karrebækvej Søndag kl. 14.20 – 18.00 ATK 644 54 60 km/t 86 km/t 3 klip
Næstved Slagelsevej Søndag kl. 18.15 – 20.10 ATK 182 50 50 km/t 76 km/t 11 klip
Næstved Karrebækvej Onsdag kl. 13.00 – 16.15 ATK 785 50 60 km/t 118 km/t 2 klip og 1 betingede frakendelser
Næstved Vordingborgvej Onsdag kl. 16.35 – 20.00 ATK 498 18 70 km/t 97 km/t 1 klip
Næstved Karrebækvej Fredag kl. 10.30 – 13.45 ATK 660 32 60 km/t 89 km/t 4 klip
Næstved Havnegade Lørdag kl. 07.30 – 13.45 ATK 1825 13 50 km/t 65 km/t
Næstved Kalbyrisvej Fredag klokken 14.15-17.00 ATK –
bestilt færdselskontrol
189 9 50 km/t 69 km/t Et klip