Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet Jul 31, 2017 til Aug 08, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

NÆSTVED: I byen med pistol Natten til søndag klokken 0.57 befandt en politipatrulje sig i Ramsherred i Næstved, da en mand kom hen til betjentene og fortalte, at han netop havde set anden mand gå rundt i Jernbanegade med en pistol. Politibetjentene fandt hurtigt den pågældende mand, og det viste sig, at han ganske rigtigt havde en pistol på sig, men det var en attrap. Manden, der er 20 år og fra byen, blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

NÆSTVED: 33-årig dræbt i trafikuheld
En 33-årig mand fra Fensmark mistede søndag livet i et færdselsuheld, der skete klokken 13.03 på Vestre Ringvej i Næstved. Den 33-årige kom kørende i sin bil mod nord, men kom over i den modgående vejbane, hvor han kolliderede med en lastbil med en 43-årig mand fra Næstved rattet. Den 43-årige kom ikke noget til ved ulykken, men den 33-årige var dræbt på stedet.

NÆSTVED: To 17-årige nappet med hash
Politiet var torsdag aften forbi Grønnegades Kaserne i Næstved, hvor der stod to 17-årige fyre. Den ene, som er fra Fredericia, viste sig at have en klump hash på 3,1 gram, og den anden, der er fra byen, havde 0.7 gram hash. De blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Skulle tisse, men stjal i stedet fra parkeret bil
En 50-årig mand fra Næstved følte torsdag aften trang til at træde af på naturens vegne, og det skulle åbenbart ske i en indkørsel på Danavej i Næstved. Der stod en bil parkeret, og da den 50-årige havde lettet sig, tog han i håndtaget til bagagerummet, åbnede og stjal en pose, der stod med forskellige rollespilseffekter og et parkeringsur. Imidlertid blev han opdaget af et vidne, som tilbageholdt ham, indtil politiet kort efter ankom til stedet. Den 50-årige blev sigtet for tyveriet.

NÆSTVED: Sigtet for vold efter slagsmål
Søndag klokken 8.11 blev politiet kaldt til Skyttemarksvej i Næstved, hvor en mand havde fået tæsk og var slået bevidstløs. Det var en 36-årig mand fra Herlufmagle, og volden var formentlig en udløber af et sammenstød tidligere på morgenen mellem den 36-årige og den 41-årig mand fra Næstved. De to var kommet op at slås i Jernbanegade i Næstved, og var begge blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da politiet havde fået dem skilt ad. Imidlertid fortsatte striden på Skyttemarksvej, og politiet fandt kort efter frem til den 41-årige, som blev anholdt og sigtet for såkaldt kvalificeret vold. Ved en ransagning af den 41-åriges bopæl fandt politiet et gammelt gevær og noget ammunition. Den 41-årige blev herefter også sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om våben. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 14.10.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Kometvej Hus Søndag klokken 1.38 Parfume og et kamera
Næstved Peder Bodils Vej Hus Torsdag klokken 18 – fredag klokken 14.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Toksværd Hesselvej Hus Fredag klokken 8 – lørdag klokken 7 Guldure og smykker
Mogenstrup Toften Hus Lørdag klokken 11.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Abrikosvej Hus Fredag klokken 17 – søndag klokken 0.20 Racercykel af mærket Trek og smykker

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Herlufmagle Suså Landevej, Torpe Fredag klokken 7.30-13.20 ATK 1015 79 70 km/t 103 km/t Syv klip
Næstved Vordingborg Landevej, Vester Egesborg Klokken 6.14-12.01 ATK 983 65 50 km/t 75 km/t Seks klip
Glumsø Sorøvej, Næsby Vrå Klokken 14.20-19.45 ATK – bestilt færdselskontrol 315 27 50 km/t 74 km/t Fire klip
Holme-Olstrup Landevejen Klokken 8.40-11.45 ATK 1502 47 50 km/t 73 km/t Fire klip
Holme-Olstrup Stationsvej Klokken 5.25-8.15 ATK – bestilt færdselskontrol 27 1 50 km/t 60 km/t
Glumsø Nyvej Fredag klokken 5.20-11.15 ATK – bestilt færdselskontrol 300 48 50 km/t 85 km/t 13 klip og en betinget frakendelse