Jul i Grønnegade

Hvad enten man er til juleshopping, kunsthåndværk, vil køre i hestevogn eller med Bumleekspressen, se bolcher blive lavet, nyde synet af små modeltog futte rundt, købe årets juletræ, dekorere honninghjerter eller møde selveste julemanden – så er Grønnegades Kaserne Kulturcenter stedet at tage til den første weekend i december.

963ce2_jul_i_gr_nnegade_784x295_dato1

Jul i Grønnegade markerer alle de julearrangementer der finder sted på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og weekenden den 2.-4. december er i den grad i julehyggens tegn. Hele to julemarkeder har fundet vej til Sydsjællands største kulturcenter denne weekend, og her er der noget for enhver smag. I Gl. Ridehus finder de shoppelystne et julemarked med fokus på juleshopping, blomster, bryghuse, julens vine, økologisk hudpleje og listen kunne blive ved og ved. Julemarked i Gl. Ridehus åbner fredag den 2. december kl. 10 og har åbent til kl. 18. Lørdag og søndag er portene åbne kl. 10-16.

I Musikstalden har Ny Nordisk Jul fundet sig til rette. Det moderne marked koncentrerer sig om kunsthåndværk, og sætter spot på lokale kunstnere og håndværk, og med sans for detaljen venter en æstetisk juleoplevelse. Ny Nordisk Jul har åbent lørdag den 3. og søndag den 4. december, begge dage kl. 10-16.

6d8439_nanna_fjord_design_ny_nordisk_jul_20161

Udenfor venter den hyggelige julestemning på de toppede brosten. Her giver Grønnegades Kaserne Kulturcenter en tur med enten Bumleekspressen fredag og lørdag, eller en stemningsfuld vogntur med heste spændt for. Her kan du også købe årets juletræ, og nyde det smukke område på kulturcenteret.

25bc9e_sm_uroligheder_ny_nordisk_jul1

Samme weekend har klubben SOVNK og julemanden sammen indrettet et hyggeligt hjørne hvor klubbens smukke modeltog futter rundt på deres flotte bane. Men er man mere til de søde sager byder foreningen Svovlstikkerne ind til et hyggeligt honninghjerte-værksted, hvor du får lov til at dekorere dit eget honninghjerte fra Enø Bageri. Og Almuegaardens Bolchekogeri laver bolcher kl.12-14, og uddeler slikkepinde til alle der deltager i deres lille konkurrence. Du finder din konkurrencekupon på Grønnegades Kaserne Kulturcenters billetsalg.

Sæt kryds i kalenderen og nyd julestemningen med hele familien den 2.-4. december på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

ca870c_2016sovnk1

Del på sociale medier