Akutlægehelikopteren landede mandag aften i Næstved centrum

Ca. kl. 18.00 lettede akutlægehelikopteren fra flyvepladsen ved Ringsted for at assistere ved en opgave i Næstved.

Ved Helgesvej havde tilkaldte ambulancereddere vurderet, at der var behov for akutlægehelikopterens assistance, til en videre befordring af en borger.

Efter landing på parkeringspladsen ved Næstved Banegård på Friggasvej, gik personalet fra helikopteren de få hundrede meter hen til opgaven. I samråd med ambulancepersonalet blev de enige om, at akutlægehelikopteren alligevel ikke var nødvendig.

En halv times tid stod helikopteren i hjertet af Næstved tæt på centrum, før den atter lettede med kurs mod nye opgaver.

Tekst og fotos: Lars Ole Andersen/ Media Næstved/ sendt til Dit Næstved

 

2160516-Akutlægehelikopter-ME[1]

9160516-Akutlægehelikopter-ME[1]

10160516-Akutlægehelikopter-ME[1]

11160516-Akutlægehelikopter-ME[1]