sild-og-lopper5Suså havn skyder sejlersæsonen igang med en folkefest den 16. maj 2015. Festen har fået overskriften “Sild og Lopper”, hvilket skyldes, at der traditionen tro er både loppemarked og sildebord. Festen kulminerer i en storslået lysfest, når sejlerne med lys og larm på kanalen skræmmer det onde bort.

Kl. 10-16 er der loppemarked, hvor man kan sælge og købe en masse brugte ting, og børn er velkomne til at sælge deres gamle legetøj. Fra kl. 12 serveres et stort frokostbord med sild i alle afskygninger. Fra kl. 16 varmer bossanovabandet “Retospective” op til aftenens lysfest, der begynder klokken 19.30.

Det sker på Suså Havn Aktivitetscenter, Østre Mellemkaj 1, Næstved