Genbrugsgaver er den nye juletrend
Der er efterhånden gået to år, siden vi i Danmark har haft en normal jul, men i takt med, at vi nærmer os den 24. december, tyder det på, at ikke alt er, som det var før coronanedlukningerne. En af de helt store udviklinger er, at genbrugsgaver kommer til at blive et hit. Ifølge tal fra Kirppu, landets største loppesupermarkedskæde, vil 97,4 procent af godt 1100 adspurgte kunder blive glade for at få en genbrugsgave til jul.