Den 27. november kl. 11-14 byder Holmegaard Værk inden for til et åbent juleværksted med klippe-klistre-kongen Shane Brox.

Til denne hyggelige jule-klippe-klistre-dag vil Shane vise, hvordan mælkekartoner, æggebakker, piberensere, pap og dimser kan blive forvandlet til fantasifulde julefigurer og flotte ophæng. Omdrejningspunktet er kreativitet, aktivitet og bæredygtighed, så deltagerne lærer at genbruge, hvad der er i husholdningen og lave nye universer ud af det.

Museet stiller gratis materialer til rådighed (så længe lager haves), men opfordrer med blik for bæredygtigheden alle deltagere til selv at medbringe fx kogler, køkkenruller, papir, propper og dingenoter fra gemmerne, som man sammen med Shane kan skabe skønne resultater ud af.

Alle kan deltage, og det koster kun almindelig museumsentré for de voksne. Børn og unge under 18 år kommer gratis ind i følge med voksne.

Læs mere på https://www.museerne.dk/holmegaard-vaerk/

Foto: ABW