Det er ikke småting, du kan finde i PlusByg. AffaldPlus’ genbrugsbyggemarked kan tilbyde lidt af hvert – meget mere end byggematerialer. Så er du handyman, er der mange penge at spare på dit næste bolig- eller haveprojekt. 

Foto: Anne Beth Witte, Dit Næstved

Her er eksempler på varer, du kan finde hos dem, men de kan dog ikke love, at de altid har nedenstående på lager, så kig i stedet forbi:

  • Større møbler: Sofaer, lænestole og sofaborde, spiseborde og -stole, reoler, kommoder, vitriner og kontormøbler
  • Værktøj: Maskiner, reb, søm, skruer, beslag, greb, låse, sikkerhedsudstyr
  • Byggematerialer: Fliser/klinker, isolering, tag og tagrender, træ, plader, vinduer, døre, gipsvarer, belægning m.m.
  • Have: Drivhuse, græsslåmaskiner, hegn, låger, legepladsudstyr, haveredskaber, cykler og lign.
  • VVS/varme: Toiletter, brusekabiner, armaturer, bruser og bad

I PlusByg har de forsøgt at bevare bygningens gamle sjæl. Derfor vil du se forskellige værktøjer og installationer, der indgår som en del af PlusByg. De stammer fra Abbednæs Cementvarefabrik, der i sin tid støbte forskellige betonvarer som fx fliser og kegler.

Dit Næstveds fotograf, Anne Beth Witte, var forbi, så tjek sagerne ud her eller kør forbi byggemarkedet på Fiskerhusvej 25. Læs mere her.