Vil du arbejde for en Kunsthal i rivende udvikling ?

Så søger Kunsthal Rønnebæksholm en dygtig, udadvendt og erfaren kurator.

De leder efter en kurator til et barselsvikariat, som kan være med til:
At udvikle og levere de kuratoriske og kunstfaglige linjer sammen med Kunsthallens leder.
At samarbejde med kunstnere og eksterne kuratorer til udvikling og afvikling af udstillinger, residencies og events mm., herunder Bikubens Udstillingvisionspris, Soil.Sickness.Society i samarbejde med eksterne partnere og RBH’s kunstneriske program 2021.
At være ansvarlig for presse og marketing, herunder sociale medier og hjemmeside med Kunsthallens leder.
Udvikling af formidlingstiltag – både i kunsthallens fysiske rammer og digitale rum.
At støtte op om fundraising til udstillinger og kunstprojekter.
Publikumshåndtering, generel administration og projektledelse.
At bidrage til udvikling og levering af de strategiske mål i Rønnebæksholms kommunale virksomhedsaftale.

Hvem kommer du til at arbejde med
Du vil primært samarbejde med Rønnebæksholms leder om disse opgaver samt indgå i en kunstfaglig gruppe med Rønnebæksholms leder og leder af Billedskolen og Talentskolen Sigrid W. Abrahamsen, som har kontor på Rønnebæksholm. Derudover består Rønnebæksholm af et team af administrative medarbejdere, herregårdsgartnere, kunstformidlere, værter, praktikanter, frivillige samt borgere i puljefleksjob, som du til dagligt også vil komme til at samarbejde med.

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist 13. januar 2021)

Foto: ABW
Del på sociale medier