Efterårsferien er lige om hjørnet, og mangler du og familien gode ideer til at få en på opleveren, bør I besøge ZooPark i Næstved. Her er der lagt an til masser af spændende og uhyggelige halloween-aktiviteter, samtidig med at I får mulighed for at komme helt tæt på mange af dyrene, i deres store naturlige anlæg.

Foto: Jesper Thode Larsen, Dit Næstved

I flere af anlæggene kan du gå ind, så du kan røre og klappe de dyr som kommer til dig. Det er også muligt at købe dyrefoder, du kan fodre dyrene med. Der er sat skilte op ved de dyrs anlæg som må fodres med dyrefoderet. Er du heldig, kan du også røre en slange eller andet kryb i zoovenirforretningen. I hjertehaven kan man nyde sin medbragte frokost ved søens bred, med udsyn til kaninland og den store naturlegeplads med hoppepuder, hvor børn og barnlige sjæle kan lege og more sig.

ZOOPARK er en moderne dyrepark, som prioriterer dyrenes velfærd højt. Dyrene i parken har store anlæg, hvor de lever så naturligt som muligt og bliver aktiveret dagligt. Eksotiske dyr i fangeskab er typisk et mål for fornøjelse, men er samtidig en påmindelse om, at vi skal bevare og passe på bestanden i naturen. Dyrene i parken er ambassadører for deres racer, og det er fra disse dyr, vi kan lære og forstå vigtigheden af vores indflydelse i naturen.

Dit Næstveds fotografer, Jesper Thode Larsen og Anne Beth Witte, har været på besøg, så tag et kig på dyrene herunder. I kan også se billederne for den kommende halloween – det skal nok blive uhyggeligt!

Entré fra under 3 år: Gratis. Entré pr. person kr. 95,- Sæsonkort pr. person kr. 245,- Foderpose kr. 25,-
Ålestokvej 2, 4700 Næstved.
Tlf: 40504445

Bemærk at der på nuværende tidspunkt ikke er skiltning mod ZooPark, men I skal dreje til højre på grusvejen i stedet for at køre mod FGU. (Se sidste billede nederst.)

Åbningstider i efterårsferien:
9 til 18 oktober 2020
10-17 hver dag.

I kan følge med på deres Facebookside her. Rigtig god fornøjelse.

Foto: ZooPark

Her er billederne fra Dit Næstveds besøg. I kan roligt glæde jer.