Ferniseringen af Torben Heron udstillingen finder sted søndag d. 24. januar 2021 kl. 15.00-16.30. Selve udstillingen varer til og med 28. februar. Den vil være åben torsdag – søndag kl. 13.00-16.00.

Læs mere her

Pressefoto

Maleren og Grafikeren Torben Heron blev født i København i 1939 som den ældste af en søskendeflok på fire. Han voksede op i Tønder under besættelsen.
I 1950erne flyttede familien til Kgs. Lyngby, hvor Torben gik på Lyngby statsskole og derefter uddannede sig til lærer.

Han giftede sig med Tove i løbet af 60’erne og 70’erne fik de 3 børn, mens de begge arbejdede på Vigersted skole ved Ringsted.
I 1975 flyttede familien til Eskebjerg i Sejrøbugten og parret var med til grundlægge Kalundborg Friskole på Lerchenborg Gods. Her virkede Torben som lærer i ca. 10 år, hvorefter han helligede sig kunsten på fuld tid.

Hans karriere som kunstner startede for alvor i 1967, hvor han debuterede på Charlottenborgs forårsudstilling. Siden udstillede han på en lang række kunstmuseer, udstillingssteder og biennaler i Danmark og Internationalt.
I Danmark har han bl.a. udstillet på Sønderjysk Kunstmuseum, Frederikshavn Kunstmuseum, Bornholms Kunstmuseum, vejle Kunstmuseum og Fanø Kunstmuseum.
Internationalt har han vist sine arbejder på bl.a. National Gallery of Foreign Art i Sofia, Bulgarien, Art Museum of Lahti, Finland, Seoul Art Center, Korea, Nordens Hus i Reykjavik, Island, Herdelberg Castle, Tyskland samt National Sallery ofArt i Beijing, Kina.

Han er repræsenteret med malerier og grafiske arbejder på bl.a. Kunstmuseet i Tønder, vejle Kunstmuseum, Frederikshavn Kunstmuseum og Kastrupgårdssamlingen samt har solgt til Ny Carlsbergfondet og Statens kunstfond.
Fra 1982 til 2005 var han medlem af Bispegårdsgruppen i Kalundborg og udstillede årligt på stedet. Han var også medlem af Danske Grafikere og i 2014 blev han tilknyttet Huset i Asnæs. Han var mangeårigt medlem af Kunstnersammenslutningen PRO, hvor han deltog i de Europæiske udstillinger på Charlottenborg og senere på forskellige udstillinger i Danmark og hvortil han i 2002 blev hentet til bestyrelsen.

Han beskæftigede sig sideløbende med kunstfagligt arbejde som bestyrelsesmedlem i Billedkunstnernes Forbunds Bestyrelse (BKF), som formand for National komiteen for International Association of Art under Unesco (IAA), samt sad i Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg og i Eksekutivkomiteen for European Council of Artists (ECA).

Han boede og arbejdede i den gamle skole i Eskebjerg og vandrededagligt ved kysten på Eskebjerg Vesterlyng. Hans billedeunivers var knyttet til opdagelser og sansninger i naturen, der blev lagret og fremkaldt abstrakt i billedfladen. Fossiler, fuglenæb, ryghvirvler, vingeben, lårknogler m.m. inspirerede til elementer i de abstrakt ekspressionistiske, grafisk klingende malerier.
Man genfinder en tydelig påvirkning af naturens former, gamle stensætninger, lyset over sejrbugten og grafiske elementer i hans værker.

Torben Heron gik bort i marts 2019.

Del på sociale medier