Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2022/05/20 til 2022/05/31.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spritbilister
En 19-årig mand gik onsdag eftermiddag sammen med sin kæreste ad Vordingborgvej mellem Rønnede og Tappernøje, da en mand pludselig kom ud fra en ejendom og råbte efter dem. Uden varsel eller nogen påviselig grund slog han ud efter den 19-årige, som blev ramt i ansigtet af et knytnæveslag. Da politiet kort efter ankom til stedet, anholdt betjentene gerningsmanden, en 52-årig mand fra lokalområdet, klokken 18.15. Han blev sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen i Næstved, hvor han imidlertid nægtede at udtale sig. Han blev løsladt igen natten til torsdag klokken 1.06.

Efter nogle forudgående smågnidninger med en anden mand blev en 53-årig mand fra Rønnede onsdag aften slået ned med et knytnæveslag. Det skete på Butikstorvet i Rønnede. På baggrund af vidneforklaringer anholdt politiet klokken 23.42 en 35-årig mand fra Rønnede, som opholdt sig i nærheden. Han blev sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Efter afhøring blev den 35-årige løsladt klokken 2.44, og han er fortsat sigtet i sagen.

Hændelser
Næstved: Lavede hjulspin
Efter nogle henvendelser til politiet om at der var meget larm fra nogle biler i Rådmandshaven i Næstved var en patrulje lørdag aften klokken 19.55 forbi området. Her var der en 49-årig mand, der gassede sin bil voldsomt op og lavede hjulspin. Han blev sigtet for generende og forstyrrende kørsel.

Næstved: 25-årig sigtet for salg af narko
Synet af en politibil fik lørdag eftermiddag en mand til at sætte i løb på Østre Ringvej i Næstved. Det vakte politibetjentenes opmærksomhed, for det så ikke ud til at være opvarmning til Royal Run, så betjentene fulgte efter manden, der blev standset på Tropavænget. Det var en 25-årig mand uden fast bopæl, og grunden til, han havde travlt med at komme væk fra politiet var sandsynligvis, at han havde 0,2 gram kokain, 0,7 gram hash og 10 sølvpapirskugler med i alt 14,1 gram hash på sig. Den 25-årige blev anholdt klokken 17.30 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 19.40.

Næstved: Havde ukendt stof i lommen
Søndag klokken 00.18 standsede politiet en 17-årig ung mand, da han kom gående ad Grønnegade i Næstved. I lommerne havde han et ukendt stof fordelt i fem pølsemandsposer. Den 17-årige blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

SANDVED: Ville ikke oplyse sit navn
En 18-årig mand fra Fuglebjerg blev søndag klokken 00.35 fundet i en hæk på Nyvej I Sandved. Det i sig selv er jo en smule ud over det normale. Så betjentene henvendte sig til ham, og spurgte til hans navn, men det ville han ikke fortælle. Det skal man, når politiet spørger, og den unge mand blev derfor anholdt og sigtet efter retsplejeloven og taget med på stationen, hvor politiet fandt ud af, hvem han var. På turen til politistationen vendte han sin verbale vrede mod betjentene – måske over at blive vækket i hækken – og var så flittig i sin brug af skældsord, at han også blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Karrebæksminde: Flere sigtelser for overtrædelse af færdselsloven til 22-årig
Torsdag klokken 10.57 fik politiet en anmeldelse om, at en bil larmede og fræsede omkring på p-pladsen til
Netto på Karrebækvej i Karrebæksminde. En politibetjent, som i sin fritid gik i sin have i nærheden, tjekkede larmen, og det lykkedes ham at tilbageholde føreren af bilen, indtil der kom en politipatrulje. På p-pladsen er der tydelige dækspor af ottetaller rundt om to lygtepæle, og føreren af bilen – en 22-årig mand fra Gørlev – blev sigtet for generende kørsel. Det viste sig, at de nummerplader, der sad på bilen, var meldt stjålet, og at bilen derfor hverken var indregistreret eller forsikret. Den 22-årige havde også en ulovlig kniv på sig, så han blev også sigtet for overtrædelse af færdselsloven og knivloven.

Næstved: 44-årig skabte uro
Politiet fik mandag klokken 22.32 en anmeldelse om, at en mand havde haft et verbalt sammenstød med en nabo på Karrebækvej, og at naboen havde været meget truende og konfronterende. Det var en 44-årig kvinde, som imidlertid ikke var til sinds at åbne døren for politiet, som måtte tilkalde en låsesmed for at komme ind. Kvinden var meget opfarende, og for at få ro på stedet blev hun anholdt klokken 23.45 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 44-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor hun tilbragte natten, inden til hun blev løsladt igen klokken 6.00.

Næstved: To unge mænd med hash i lommen
Ved området omkring vandtårnet på Skyttemarksvej havde en mand på cykel havde meget travlt med at komme væk, da lokalpolitiets patrulje dukkede op lørdag klokken 19.50. Det viste sig at være en 16-årig ung mand, der havde 4 gram hash i lommen, og han lugtede også af cannabis. Den unge mand blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Kort efter mødte patruljen i samme område en 17-årig ung mand fra Næstved, der også tog benene på nakken, da politiet kom til syne. Han havde i alt 3 ½ gram hash på sig, så han blev ligeledes sigtet efter lov om euforiserende stoffer. 

Næstved: Spiritusbilist fik beslaglagt sin bil
På Farimagsvej i Næstved, klokken 00:54 natten til søndag kørte en 30-årig kvinde fra Faxe Ladeplads i sin bil på trods af hun var meget spirituspåvirket. Alkometeret blev blæst op til en promille som lå væsentligt over den grænse på 2.0, der udløser paragraffen om vanvidsbilisme. Kvindens bil blev derfor beslaglagt og der venter hende et retsligt efterspil. 

Næstved: To unge mænd med hash i lommen
Ved området omkring vandtårnet på Skyttemarksvej havde en mand på cykel havde meget travlt med at komme væk, da lokalpolitiets patrulje dukkede op lørdag klokken 19.50. Det viste sig at være en 16-årig ung mand, der havde 4 gram hash i lommen, og han lugtede også af cannabis. Den unge mand blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Kort efter mødte patruljen i samme område en 17-årig ung mand fra Næstved, der også tog benene på nakken, da politiet kom til syne. Han havde i alt 3 ½ gram hash på sig, så han blev ligeledes sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Næstved: Tre sigtede i narkosag
I forlængelse af en efterforskning besluttede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i går at gennemføre ransagninger på flere adresser i politikredsen. Tre personer er foreløbig blevet anholdt i sagen – to af dém, en 23-årig mand og en 27-årig kvinde fremstilles i løbet af i dag i grundlovsforhør, sigtet for salg af ikke under et kilo kokain. Af hensyn til efterforskningen begæres der dørlukning til grundlovsforhøret og derfor har vi ikke yderligere kommentarer til sagen. 

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Slagelsevej 24/5 – 30/5 Kap-geringssav og gulvpakker af mærket RAW  
Næstved Hvedevænget Fredag 17.45-18.45 Kontanter, ipad og mobiltelefon  
Næstved Udsigtsbakken Onsdag – lørdag Kontanter  
Næstved Odensevej Tirsdag klokken 10.00 – onsdag klokken 9.30 En PH-lampe  
Næstved Åderupvej Lørdag klokken 22.00 – søndag klokken 5.00 To bærbare pc’er af mærket Lenovo og Acer og en tablet af mærket Samsung Galaxy  
Mogenstrup Ryttervænget Tirsdag klokken 0.30 Dankort, guldsmykker og kontanter  
Næstved Odensevej Søndag klokken 18.30 – mandag klokken 13.14 Ikke gjort op hvad der er stjålet  
Fuglebjerg Nortvedvej Fredag kl. 13.30 – søndag kl. 8.30 Minigraver, minilæsser, plæneklipper og en ATV  
Næstved Solbærvej Torsdag kl. 22 – fredag kl. 5.30 Mobiltelefon og pc  
Næstved Præstø Landevej Fredag kl. 16 – 11.30 Vaskemiddel, sodavand og nøgler  
Næstved Indre Vordingborgvej Lørdag kl. 9.00 – 15.00 Smykkemateriale  

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Havnegade Torsdag klokken 19.05-19.45 Ingen sager
Næstved Mandag klokken 10.30-12.00 Ingen sager

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Østre Ringvej Kl. 10.55 – 11.55 480 2 60 km/t 78 km/t
Næstved Havnegade Fredag 5.03-8-03 272 8 50 68  
Næstved Præstø Landevej Fredag 8.35-11.35 510 36 50 73 3 klip
Næstved Østre Ringvej Fredag 15.44-16.44 406 1 60 82 1 klip
Næstved Karrebækvej Onsdag klokken 9.03-12.05 664 16 60 km/t 80 km/t
Næstved Østre Ringvej ved Valmuevej Tirsdag klokken 14.11-15.11 507
Tappernøje Hovedvejen Mandag klokken 5.39-8.39 324 14 50 km/t 70 km/t Et klip
Tappernøje Strandvejen Mandag klokken 9.10-11.55 132 7 50 km/t 75 km/t To klip

 

Foto: ABW