Brodericafe om visible mending
I Brodericafeen hos Tekstilmagi her i februar kan du se frem til inspiration til visible mending. Aftenen starter med kaffe, te og et lille oplæg om den nye miniloom fra DMC. Bagefter slippes broderiet fri og det er altid hyggeligt at få en snak, om alle de forskellige broderier I deltagere har med.
Brodericafeen er på tirsdag den 20. februar fra 19-21 og det foregår i butikken i Fensmark Stenskovvej 54.